Udsigt til hårdt arbejde

Gunnar Seidenfaden med besætning skal fjerne en oliepøl på størrelse med Lolland

Naturvidenskab 1. december 2002 07:00

KIEL: Besætningen om bord på det danske miljøskib "Gunnar Seidenfaden" har foreløbig proviant i lasten til 20 dage. Og fredag aften sætter besætningen sig til bords til det første måltid på havet med kurs mod den spanske nordvestkyst. Duften af karry kæler for lugtesansen. Kokken og hans assistent i kabyssen har lavet nem mad: Ris, karrysovs og kinesiske forårsruller. Menuen fremover kommer an på vejret. - Vi planlægger det hen ad vejen, for er vejret dårligt, skrumper vores kundekreds. Så laver vi noget smørrebrød til dem, der kan få mad ned, siger marinespecialist Ole Jensen, som har været kok på miljøskibet i 21 år. Spisekammeret er i løbet af eftermiddagen blevet fyldt til bristepunktet med alt fra brune kager til mælk og lasagneplader. Ligesom et dampanlæg og den sidste af tre olieskimmere er blevet læsset. Pårørende har knebet en tåre til farvel og overdraget julegaver og et sidste kys. Og der er blevet holdt officiel afskedsceremoni med forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og chef for SOK, kontreadmiral Kurt Birger Jensen, inden skibet slap fortøjningerne i hjemstavnen ved Flådestation Korsør. Tirsdagen forinden klokken 23 om aftenen, en uge efter, den enkeltskrogede, græskejede olietanker "Prestige" brækkede i to og forliste, blev Søværnets Operative Kommando (SOK) bedt om at sende sit miljøskib "Gunnar Seidenfaden" af sted til Biscayen for at hjælpe i kampen mod den sorte forurening. Da oliekatastrofen indtræf blev Danmark ligesom de øvrige medlemslande spurgt om, hvilket udstyr vi kunne stille til rådighed for spanierne. Derfor har SOK allerede leveret 1600 m. hav- og kystflydespærringer til spanierne. Nu er også miljøskibet og besætningen bestående af 16 mænd og én kvinde på vej for at hjælpe med at fjerne en oliepøl, der omtrent er på størrelse med Lolland og har ødelagt tilværelsen for fiskerne og dræbt tusinder af fugle i området. Missionen i Spanien er ifølge orlogskaptajn Hans Henrik Nielsen, som er besætningens øverste chef, den første store internationale opgave for "Gunnar Seidenfaden". - Vi må tage tingene, som de kommer og bruge vores tidligere erfaringer, siger han og tilføjer, at han også ser frem til at finde ud af, hvor gode de egentlig er og få ny erfaring. Normalt har miljøskibet omkring 80 sejldage om året for eksempel i forbindelse med øvelsesdage med Sverige og Tyskland. Resten af tiden er det på standby og altid døgnbemandet for at være klar til at rykke ud, hvis uheldet er ude og samtidig til at sørge for vedligeholdelse. Ingen ved endnu præcis, hvordan arbejdet i Spanien kommer til at forløbe eller, hvor lang tid det varer, inden turen går hjemad igen. Spanierne dirigerer olieslaget og betaler i for første omgang udgifterne. Derfor har danskerne mere eller mindre kun fået besked om at tage af sted og så få de detaljerede instrukser af kontaktpersonen Jésus, når de kommer nærmere havnebyen La Coruña. Men ingen af de besætningsmedlemmer, der var med til at rydde op efter olieudslippet i Grønsund for omkring halvandet år siden, er i tvivl om, at det bliver hårdt arbejde. - Det kan slet ikke beskrives, hvordan her kommer til at se ud, når vi går i gang med at pumpe. Der kommer olie overalt på bagdækket, og det er så tungt at gå i, at du ikke selv kan komme op, hvis du falder, men ligger og spræller som en skildpadde til de andre hjælper dig, forklarer kaptajnløjtnant og maskinchef Valdemar Jensen. Midt for på det store dæk er flydespærringer klar til at blive sat i vandet for at indkredse olien i et mindre område og samle det i et tykkere lag, fordi det gør det nemmere at pumpe op, og man undgår, at der kommer for meget vand med ned og fylder i lasten. Ofte vil to skibe arbejde sammen med hver sin ende af flydespærringen, så de nærmest omringer oliepølen og forhindrer den i at sprede sig. Herefter bliver olieskimmeren, en fjernstyret pumpe stukket ned i massen, og får suget det klistrede stads ned i en af skibets tre tanke. Nogle gange kan olien imidlertid være så tyk, at den skal "graves" op med grabber. - Det kan sammenlignes med en stor franskbrødsdej uden nok mel eller som den masse, man koger bolsjer af, siger orlogskaptajn og chef Hans Henrik Nielsen. Oliepølen er omkring 100-150 sømil fra kysten, men det er ikke nødvendigt for "Gunnar Seidenfaden" at komme ind til fastlandet for at tømme en fyldt last. Det kan klares ved at pumpe olien over i en tanker, så skibet i stedet for at sejle frem og tilbage kan bruge tiden ude på havet, hvis det noget utilregnelige vejr i Biscayen ellers tillader det. Motoren runger rytmisk, mens skibet vugger sig vej i den grådisede horisont ned mod slusen til Kielerkanalen. Der er endnu en fire dage, inden "Gunnar Seidenfaden" er fremme. Så efter nogle hektiske dage er der nu tid til at slappe lidt af og sørge for at alt snurret ordentlig fast, inden skibet kommer ud i høj sø. På bordet i messen står en rød julestjerne, en dåse med klejner og en skål med finskbrød. På væggene hænger billeder og trofæer fra tidligere ekspeditioner. Og en kalender med struttende kvindekroppe har også sneget sig til en plads. Her småsludres og spilles kort. Én stikker hovedet indenfor, og kokken gør ham opmærksom på det indkøbte lager af hårshampoo og Axe deodorant på hylden til at forfriske kropslugten og senere få bugt med oliestanken. Han brummer en uhøjtidelige bekymring om at komme til at lugte som de andre, før han forsvinder igen. Tiden mellem vagterne bliver brugt i kahytten eller i messen for henholdsvis officerer og menige besætningsmedlemmer. Den hierarkiske rangorden er dog ikke så skarp. Skibet hørte indtil 1996 under Miljøstyrelsen og en stor del af besætningen har arbejdet der længe. Derfor er der ifølge dem selv en mere afslappet jargon end andre steder i Søværnet. Luften kan imidlertid slå gnister, når først knokkelarbejdet går i gang, og søvn bliver en mangelvare. - Sidst vi var ude i Grønsund begyndte folk at falde fra hinanden efter halvandet døgn, fordi de havde arbejdet uafbrudt. Derfor har vi også talt meget om at lave en turnusordning denne gang, når det hele først kører, det andet er for hårdt, siger marinespecialist Henrik Sommer. Samtidig forklarer han, at det også er svært at lade være med at klø på hele tiden, fordi det er spændende at være med, og der, heldigvis, går lang tid mellem miljøskibet er ude ved oliekatastrofer. Sidst tog oprensningen otte dage, men hvor længe det varer denne gang, tør ingen spå om. Hvis olien pludselig synker til bunds eller flyder ind til kysten, så kan "Gunnar Seidenfaden" ikke gøre nogen nytte. Men bliver oliepølen, hvor den er nu, kan oprydningen tage måneder. Derfor har kokken Ole Jensen også medbragt både mandel til risalamanden og lagkagebunde til at fejre en rund fødselsdag efter nytår. Mørket har sænket sig om skibet. På kommandobroen sidder den vagthavende navigatør og spejder ud over søen, mens radaren i blink oplyser hans ansigt, og holder ham orienteret om ruten og skibe i nærheden. I dagligstuens lædersofa slapper andre af, mens de ser sig selv have få minutters berømmelse i et indslag om miljøskibets afrejse i nyhederne og senere spidser ører til vejrudsigten. Mens skibet kommer længere væk fra Danmark bliver sendesignalet stadig mere utydeligt og et dansk quizprogram er til sidst ikke andet end flimmer. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...