Sæby

Udsigt til kraftigt blæservejr

Den 15. Internationale Musikfest for brass- og harmoniorkestre varede hele weekenden

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ikke alle havde mulighed for at smutte en tur ned på Sæby Torv. Derfor sørgede en gruppe frivillige fra Ældre Sagen i Sæby for, at 39 kørestolsbrugere fra Sæby Plejehjem Rosengården også kunne få en musikalsk oplevelse. Foto: Henrik Louis.

SÆBY:Skal der være fest for blæsere, så vil jeg være med, tænkte vinden og tog en dyb indånding og lagde en parasol flad på Torvet i Sæby.

Det skete ganske får minutter før klokken 14 fredag, da den 15. Internationale Musikfest blev blæst i gang af 36 mand store norske Borgen Oldis fra Asker ved Oslo, der var med for femte gang,

- Solen kommer altid frem, når vi begynder at spille, beroligede Henrik Kostending, der er formand for Musikkorps Sæby.

Og han fik næsten også ret. For knap var der kommet gang musikken, før både blæsten og de få regndråber valgte at fortrække til andre dele af kongeriget.

15 er lig med 45

Det er den 15. Internationale Musikfest, men den har eksisteret i 45 år.

- Det er vores 45. jubilæumsår, og det skyldes, at musikfesten kun holdes hvert tredje år, fortæller Henrik Kostending.

Og det er nok meget klogt at disponere kræfterne, for det er de 56 medlemmer af Musikkorps Sæby - med især familier - der står for al planlægning og praktisk gennemførelse.

Og der er tale om en stor, international musikfest.

- I år har vi 750 deltagere fordelt på 27 orkestre fra seks lande, oplyser Kostending.

Ifølge ham er det grænsen for, hvad de som frivillige kan løfte.

- Musikfesten er vokset løbende gennem årene, men størrelsen har nu nået grænsen. Vi siger nej hver gang til nogle, der vil være med. Og vi tilgodeser også de orkestre, der har været med i mange år, oplyser han.

ABBA er temaet i år

Hvert år vælger arrangøren et gennemgående tema for musikken. I år er det ABBA.

Det skal ikke forstås sådan, at der kun blev spillet ABBA ved de 70 gratis koncerter rundt omkring i Sæby. Men alle 27 orkestre spillede ABBA-musik i løbet af de tre dage, musikfesten varede.

Til optoget fra havnen lørdag kl. 14 var mange musikere være udklædt i ABBA-kostumer eller tøj fra den tid i 70’erne og 80’erne - med i optoget var samtlige orkestre.

Tivoligarden ville være med

Selve musikfesten begyndte altså fredag kl. 14, og der var musik hele eftermiddagen og til ud på aftenen.

Lørdag klokken 9.30 blev det mere officielt med den helt store indmarch, der begyndte forskellige steder.

Og I år fik musikfesten besøg af selveste Tivoligarden.

- Det er lidt af et scoop, at Tivoligarden selv henvendte sig til os for at høre, om den kunne deltage, slutter Henrik Kostending.

Tivoligarden gav koncert på Sæby Torv lørdag kl. 13, og en af deres trompetister spillede flaget ned på Sæby Havn sammen aften kl. 21.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst