Udsigt til mesterligt spil på Sports Allé

Met­te Denc­ker Lar­sen fra Aars Ten­nis­klub skal for­sva­re sit mes­ter­skab fra sid­ste år.  PRI­VAT­FO­TO

Met­te Denc­ker Lar­sen fra Aars Ten­nis­klub skal for­sva­re sit mes­ter­skab fra sid­ste år. PRI­VAT­FO­TO

AARS:For tredje sommer i træk skal de nordjyske mesterskaber i tennis afgøres på Aars Tennisklubs grusbaner på Sports Allé. - Deltagerne kommer fra det meste af Nordjylland og ventes som tidligere år at sætte Aars på kortet over ”Toppen af Danmark”, siger Nick Tindal Christensen fra Aars Tennisklub. 45 spillere stiller op til mesterskabsstævnet, som bliver afgjort over to spilledage lørdag og søndag. - Der skal spille 72 kampe over de to dage inklusiv en taberrunde, så det bliver travlt efter en stille sommerferie, konstaterer Nick Tindal Christensen. Mesterskaberne er åbne for publikum. - Hvis man ikke fik set de store mesterskaber i tennis i sommer, er det her en oplagt mulighed for at se nogle af Danmarks nye talenter i aktion, påpeger han. Det er ikke en helt lille opgave klubben har påtaget sig. Adskillige af de nordjyske spillere skal overnatte. Derfor er der også arrangeret grillaften lørdag, hygge i klubbens tennishal og mulighed for at variere tennisspillet med en omgang ricochet på klubbens egen bane. Som optakt til mesterskaberne er der fredag fra kl. 10.00 til ca. 16.00 arrangeret Prince Next Generation Cup 2006 med deltagelse af børn fra Aars Tennisklubs tennisskole i juli.