Udsigt til ny iltsvind-katastrofe

KØBENHAVN:Vi kan i sommer se frem til en iltsvindkatastrofe af samme omfang som i 2002. Iltforholdene i danske farvande lige nu lægger op til mere udbredte og kraftigere iltsvind, end vi har set de seneste fire år, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Kun perioder med kraftig vestenvind vil kunne afværge udviklingen. Allerede i maj er der målt usædvanligt lave iltkoncentrationer for årstiden i bundvandet i de åbne, indre farvande. Mængden af ilt var allerede i slutningen af maj nede på så lave niveauer, der først skulle forekomme 1-3 måneder senere. Værst ser det ud i Øresund og dele af Bælthavet. Her er koncentrationen af ilt ved bunden nede omkring grænsen for iltsvind på 4 milligram pr. liter vand. Årsagerne er først og fremmest en stor udvaskning af nitrat i vinteren 2006/2007 på grund af den rekordstore nedbør fra december til februar. Det førte i marts til store opblomstringer af fytoplankton, der senere brugte store dele af ilten ved havbunden, fortæller DMU’s prognose for sommeren og efteråret. Det store iltforbrug blev forstærket af årstidens helt usædvanligt høje vandtemperaturer, der satte ekstra gang i forrådnelsen af algerne. De første fire måneder af 2007 var luften i gennemsnit 3,7 grader højere end normalt. Og da meteorologerne bebuder en rekordvarm sommer i år, kan vi meget hurtigt havne i samme situation som ved det ekstreme iltsvind i 2002, varsler DMU. Mere ilt i Kattegat I Kattegat er der dog i løbet af maj kommet en smule mere ilt ved bunden, oplyser Gunni Ærtebjerg, seniorrådgiver ved DMU’s Afdeling for Marin Økologi. - Det tyder på, at der har været en mindre indstrømning af mere iltholdigt vand til Kattegat. Man kan håbe på, at kraftig vestenvind inden for de kommende måneder kan give flere indstrømninger, så situationen forbedres, siger Gunni Ærtebjerg. Iltforholdene i Kattegat lå sidst i maj 1 mg/l lavere end normalt, og i dele af vandmasserne i Øresund og Bælthavet var iltindholdet 2,5-3 mg pr. liter under normalen. Selv om vandmiljøplanerne har en effekt og har begrænset Danmarks samlede udledning af kvælstof med 43 procent, kan det ikke hindre, at der i ekstremt våde vintre udvaskes så meget kvælstof, at det skaber problemer i havmiljøet. De data, der ligger bag prognosen, er indsamlet af DMU selv, det svenske meteorologiske institut, SMHI, samt af miljøcentrene i Roskilde, Odense og Ribe. DMU fremlægger sidst i august årets første rapport om iltsvindets udbredelse og styrke./ritzau/