Udsigt til point til HK
Efter to nederlag og et uafgjort resultat i de første tre kampe efter julepausen er der udsigt til den første sejr til Aabybro HK's kvinder i 2. division på hjemmebane mod bundholdet GOG fra Fyn.
- Jeg er næsten sikker på, vi søndag får de to point. Vi har styr på hvordan vi skal spille for at vinde, siger assistenttræner Claus Simonsen. I sidste weekend fik Aabybro en lussing på 31-18 på udebane mod Esbjerg. - Vi havde til den kamp seks afbud på grund af ferie og skader, og vores trup er ikke så bred, at vi kan klare at undvære så mange, siger Claus Simonsen, som regner med, at tre af de seks er tilbage i morgen søndag. soj
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.