Udsigt til prisregn i Vesthimmerland

Der er lagt op til en festlig og underholdende aften, når det frivillige kultur- og fri-tidsliv hyldes ved Vesthimmerlands Kommunes årlige prisfest. Hele 13 kandidater er indstillet og det vidner om et stort, frivilligt engagement i Vesthimmerland. Sædvanen tro bliver idrætsambassadørerne i kommunen også hædret. Billedet her er fra sidste hvor, hvor en stor flok idrætsambassadører blev hædret. Arkivfoto
14. november 2016 06:00 - Opdateret 14. november 2016 12:19

Af Lasse Damsgaard

lasse.damsgaard@nordjyske.dk

Hvem skal have den vesthimmerlandske kulturpris - og hvem skal have fritidsprisen.

De spørgsmål kommer der svar på torsdag 24. november i musikhuset ALFA i Aars, hvor priserne uddeles.

I år har Vesthimmerlands Kommune modtaget hele 13 indstillinger til Kulturprisen og Fritidsprisen, hvilket vidner om et væld af engagerede frivillige, der alle bidrager aktivt i deres lokalområde.

Indstillingerne spænder rigtig bredt, og Vesthimmerlands Kulturråd og Fritidsrådet er sat på en svær opgave, når de skal vælge de kandidater som skal modtage henholdsvis Kulturprisen og Fritidsprisen i 2016.

Udover indstillinger til de to priser er 51 personer indstillet til Idrætsambassadørerne 2016. Indstillingerne er delt over holdpræstationer og individuelle præstationer.

Samme aften uddeles også DGI Nordjyllands Unglederpris 2016 og Idrætsrådet Vesthimmerlands pris "Du gør en forskel".

Har man lyst til at deltage i Prisfest 2016 og opleve overrækkelsen af de to priser og fejringen af idrætsambassadørerne, kan man tilmelde dig på www.vesthimmerland.dk/tilmelding senest søndag 20. november.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...