Udsigt til to store sygehuse i Nordjylland

Det tegner til flere sygehussenge til medicinske patienter, men færre til kirurgiske - og måske reddes krisecenter

Hospitaler 15. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: Der er gode chancer for "et rimeligt bredt forlig". Sådan bedømmer amtsborgmester Orla Hav (S) situationen efter forhandlinger i amtsrådets økonomiudvalg og mellem de politiske gruppers formænd om amtets 2003-budget. I amtsrådets næststørste gruppe er 1. viceamtsborgmester Niels Kr. Kirketerp (V) næsten lige så optimistisk: - Det ligner et bredt forlig. Men, føjer han til, der er lang vej endnu. To "knaster" spiller en stor rolle i de overvejelser, der skal gøres i amtsrådets syv grupper frem til 24. september, hvor amtsborgmesteren har indkaldt til de afgørende budgetforhandlinger: Sygehusstrukturen Krisecentrene På begge felter er der lagt op til besparelser. Og på begge felter har forslagene udløst en lang række protester. Skatteprocenten er der til gengæld ikke megen diskussion om. Den bliver på 12,0 ligesom i år - simpelt hen, fordi regeringens skattestop kræver det. To store sygehuse På sygehusområdet venter en række politikere efter forhandlinger op til weekenden, at man, når budgettet vedtages endeligt, lander på eller i nærheden af den såkaldte model C+. Hvis det er muligt at spare de krævede syv mio. kr. på Skagen Sygehus uden at lukke sygehuset helt, kan denne ændring - som omtalt på forsiden - indarbejdes. Men ellers betyder modellen, at Nordjylland i fremtiden får to store sygehuse - Aalborg samt Hjørring/Frederikshavn - samt en række mindre. Der vil på det kirurgiske område primært være akut modtagelse i Aalborg og Hjørring. Dog opretholdes der for fødende kvinder en akut modtagelse i Frederikshavn. De øvrige sygehuse skal alene beskæftige sig med planlagte kirurgiske indgreb. På det medicinske område vil akutmodtagelsen derimod bestå på en række sygehuse. Tallene viser, at det i langt overvejende grad er netop på det medicinske område, der sker akut indlæggelse på sygehuse. På det kirurgiske felt er hovedparten af indgrebene planlagt i forvejen - hvorfor afstanden til sygehuset ikke har samme betydning for patienten. Flere medicinske senge Formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), hæfter sig ved, at modellen rent faktisk indebærer en forbedring på det medicinske område. Hvis nemlig de kirurgiske afsnit i Brovst og Dronninglund som foreslået nedlægges, overgår de i alt 40 senge på de to sygehuse til det medicinske område. - På det kirurgiske område sker der helt indlysende en serviceforringelse, hvis vi gennemfører denne model. Men der sker altså forbedringer på det medicinske område. Med modellen tager vi konsekvensen af, at der i lang tid har været en rivalisering mellem sygehusene i Hjørring og Frederikshavn - en rivalisering, som er ufornuftig, og som vi slet ikke har råd til. Jeg ser det aktuelle forslag som udtryk for, at vi med færre penge kan skabe en struktur med perspektiv i. Også amtsborgmester Orla Hav (S) ser en række positive elementer i den ny sygehusstruktur: - Jeg tror, det vil blive lettere at rekruttere personale og dermed uddanne personale inden for sundhedsvæsenet. Vi opnår en klarere adskillelse mellem de akutte og de planlagte indgreb, og det er fornuftigt, siger han. Orla Hav pointerer, at modellen vil give Nordjylland to store sygehuse - ét nord og ét syd for Limfjorden. - Derfor er det lodret forkert, når nogen i debatten ser dette som udtryk for, at alt skal trækkes til Aalborg. Det er ikke tilfældet, siger han. Håb for krisecenter Når det gælder forhandlingernes knast nr. to - krisecentrene - er der måske lagt op til, at krisecentret i Frederikshavn alligevel ikke nedlægges her og nu. Hidtil har politikerne forgæves efterspurgt materiale, der viser, hvorfra krisecentrenes brugere kommer. Nu viser det sig, at sådanne lister, fordelt på kommuner, faktisk findes. Dermed er det, mener flere amtspolitikere, muligt at diskutere med kommunerne, om de måske bør yde en skærv til krisecentrenes drift, fordi centrene - måske - også løser opgaver, der er kommunernes ansvar. - Når nu for eksempel Frederikshavn Kommune og dens nabokommuner roser det lokale krisecenter sådan til skyerne, kunne de måske også have en interesse i at hjælpe med til at bevare det, siger amtsborgmester Orla Hav. Skal der forhandles med kommunerne, kan politikerne i amtsrådet vælge ikke her og nu at ændre på den bestående struktur - og altså opgive/udskyde forslaget om lukning af centret i Frederikshavn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...