Udsigtstårn åbner 13. juli

Natur 4. juli 2003 08:00

ØSTER HURUP: I disse dage er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på det udsigtstårn, som ligger over for parkeringspladsen nord for Kattegat Strand Camping. Fra næste søndag - 13. juli - er tårnet åbent for publikum, der fra to etager vil kunne se vildsvin og krondyr i Tofte Skov. - Vi har bestilt speciallavede kikkerter i Japan, og de kommer i slutningen af denne måned, oplyser Leif Skov fra Aage V. Jensens Fonde, som sammen med Nordjyllands Amt har bygget tårnet. Fonden havde håbet på, at tårnet kunne have været klar inden turistsæsonen, men dårligt vejr i løbet af foråret har udskudt færdiggørelsen. Næste projekt bliver et nyt tårn ved Tofte Sø, og fonden har netop fået tilladelse til det fra Naturklagenævnet. Dette arbejde bliver igangsat efter sommeren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...