Udslusning for beboere i nabobygning er en succes

Ole Jensen
Jens Ove Hansen (tv), be­sty­rel­ses­for­mand for Rør­bæk Cent­ret, sam­men med for­stan­der Bent Fri­is i glas­sa­len ved over­ta­gel­sen af cent­ret for et år si­den. Ar­kiv­fo­to: Per Ko­lind
Rørbæk 9. december 2007 05:00

RØRBÆK: I øjeblikket er der 34 beboere på omsorgshjemmet i Rørbæk og dermed fuld belægning og til tider også en smule overbelægning. Samtidigt har flere stået på venteliste det meste af året. Af de 34 beboere er de 12 placeret i den nye udslusningsafdeling. Den er indrettet i nabobygningen til omsorgshjemmet, der tidligere var ramme for Rørbæk Centret. - At vi købte bygningen for et år siden har vist sig at være en god investering. I øjeblikket har Rørbæk Centret og centerleder Søren Christensen blot lejet sig ind i et mindre lokale på stedet, mens vi råder over resten til udslusningsbeboerne og de aktiviteter vi har iværksat for dem, forklarer Bent Friis. Rørbæk Centret er på et samlet areal på 1.500 kvm. Formålet med overtagelsen sidste nytår var at skabe mulighed for med beskedne udgifter at etablere seks store lejligheder på 80 kvm med særskilt stue, soveværelse, køkken og bad til de beboere, der er på vej til at blive sluset ud eller til de, der skal bo på et omsorgshjem fast over en længere periode. På samme tid er konferencefløjen i Rørbæk Centret inklusiv glassalen nu ramme for dagbehandlingstilbud for misbrugere, primært alkoholikere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...