Udsolgt til 1000fryd fundraiser

Blandt andre Magtens Korridorer optrådte gratis til fordel for kulturhuset 1000fryds overlevelse

Fundraiser skulle skaffe penge til økonomisk skrantende 1000fryd.
Fundraiser skulle skaffe penge til økonomisk skrantende 1000fryd.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:49

Hver en slurk og hvert et bifald var lørdag med til at sikre kulturhuset 1000fryd et godt skridt i retning af en redning.

Syv bands stillede op gratis på Huset i Hasserisgade i Aalborg, og alt gik som donationer til at redde en slem økonomi.

- Det var en helt vanvittig aften med fuldstændig udsolgt. Alle bands var kommet gratis for at støtte vores sted, og der var bare kærlighed på hele pladsen fra de helt unge til de noget ældre, som var kommet selvfølgelig for at have en fed dag men også for at støtte 1000fryd, siger daglig bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Bestyreren kom til 1000fryd i begyndelsen af året efter opsigtsvækkende hackersag i foråret 2016, hvis efterdønninger har givet kulturhuset en stor gæld. En gæld man har søgt at få bugt med lige siden ved fundraisers på nettet og ved shows som i lørdags hvor frivillige og kunstnere optrådte gratis. Hvor meget overskud gårsdagens fundraiser gav til 1000fryd, det er ikke klart endnu.

- Det er for tidligt at sige noget om økonomien endnu. Men det var skide godt i går for at sige det lige ud, det kan jeg godt sige. Uden 1000fryd er der ikke noget Aalborg, det var lidt mantraet i lørdags. Det var fedt at opleve den gejst og power, der var på pladsen.

I løbet af ugen vil 1000fryd få talt det hele sammen og se, hvor mange donationer der kom ind blandt andet ved hjælp ekstra donationer i entreen, ved folkeaktioner og ved ølsalget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden