Udsolgt til galla

Selveste James Bond kommer til champagne i biffen

Film 14. januar 2003 07:00

HADSUND: Selveste James Bond arriverer i en spritny Seat Leon Cupra 4X4 TDI med 200 hestekræfter og chauffør, når Hadsund Bio torsdag har gallaforevisning af den nye Bond-film, der har premiere 24. januar. James Bond, ganske vist i en lokal udgave, bliver modtaget af to Bond-babes, som sammen med et antal bodyguards følger ham ad den røde løber ind i biografen, hvor der vanker champagne til alle. Sådan har biografdirektør Lizzi Hvilsted tænkt sig at gribe det an, at hun har fået mulighed for at vise en snig-galla-premiere på "Die another day". - En gallaforestilling har jeg aldrig prøvet før, men det vil jeg selvfølgelig, når chancen er der, siger Lizzi Hvilsted, der uden at røbe for meget fortæller, at hun trækker på sine kontakter til Årets Borger-lauget og Kulturmadammerne, når de lokale roller skal besættes. Lokale erhvervsdrivende fuldender billedet med biler og champagne. Arrangementet har ikke været annonceret, men der er alligevel så mange, der har hørt om det, at alle biografens pladser er besat. En række af byens mindre virksomheder og byrådet er således klar til at tage del i løjerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...