Udsolgt til nytårskoncert

For tredje år i træk er der nytårskoncert med Vendsyssel Symfoniorkester i Hundelev.

Koncerten, som er med spisning, er et sandt tilløbsstykke. - Sidste år solgte vi 135 billetter. I år tænkte vi, at der kunne sælges lidt flere, siger en af arrangørerne, Poul Berg. Den forudsigelse fik de så ret i. - Billetsalget begyndte søndag før jul, og efter 40 timer var alle 165 billetter solgt, siger Poul Berg. De 165 foreslår langt fra. Faktisk står mellem 40 og 50 venteliste til en billet. Foruden selve koncerten, så er der også mad og underholdning ved de to konferencierer, skuespillerne Hanne Laursen og Jørgen Bing. Men før koncerten skal der lige serveres champagne. Det foregår efter alle kunstens regler, når kok Uffe Nielsen, som driver Svanelunden i Hjørring og Den Gamle Smedie i Børglum, fatter sabelen og slipper boblerne løs. Det er Uffe Nielsen og madholdet Uffes Drenge, som står for maden. Der serveres fisk til forret og hovedretten bliver Valsende Wienerschnitzel. Der afsluttes med kaffe og kransekage. I spidsen for orkestret står dirigent Johannes Rodh, mens Niels Bjerre er koncertmester.