Kunst

Udstilling i Galleri AC

HJØRRING: Lørdag 20. september er der fernisering på en kunstudstilling i Galleri AC hos AC Farver i Østergade i Hjørring. Det er ”P.S. Krøyer-malerier” malet af Ingelise Theilgaard, der udstilles. Malerierne har været anvendt til musicalen P.S. Skagen, der blev opført først på Hjørring Seminarium i år samt på Færøerne og i Skagen. Siden har malerierne været udstillet i Aalborg Lufthavn, og udstillingen er nu i Galleri AC, hvor Ingelise Theilgaard vil være til stede lørdag. Udstillingen kan ses i butikkens åbningstider frem til 31. oktober. I galleriet er der løbende maleriudstillinger af lokale kunstnere. lyng