Turisme

Udstilling med Tornby-fotos

TORNBY: Sommeren igennem vil der være foto-udstilling i restauranten på Munchs Hotel ved Tornby Strand. Det er Tornby Turistforening, der arrangerer. Turistforeningen holder derfor søndag 13. april (Palmesøndag) en indsamling af lokale fotos hos Købmand Munch, og alle kan være med. Det kan være billeder af Tornby-mennesker, steder, indtryk, huse, haver, skov, nabo, hund, kat, fornemmelser - kun fantasien sætter grænsen. Eneste krav er, at billederne skal være indrammede i f.eks. skifterammer, og der skal skrives navn og adresse bagpå. Det bedste udstillingsbidrag belønnes med et weekendophold på Munchs Badehotel. Af andre præmier kan nævnes: En middag for to i pejsestuen på Tornby Camping, en samling friske grøntsager fra Orkidégården samt et stykke Tornby-rav fra Georg Guldsmed. Selve udstillingen åbner påskelørdag 19. april. schib

Forsiden