Brønderslev

Udstilling om by og mose

Vildmosemuseet havde sæsonstart og indviede ny udstilling

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev også fremvist heste - og Jens-Christian Madsen fortæller, at der findes mange gode historier om Vildmosen og heste.

BRØNDERSLEV:Vildmosemuseet i Brønderslev havde søndag sæsonåbning, og her blev der også indviet en ny udstilling, som handler om Store Vildmose og Brønderslev bys historie.

- Vi prøver at binde de to sammen - de hænger jo sammen rent historisk, fortæller museumsinspektør Jens-Christian Hansen.

Den ny udstilling er indrettet i en stor stue i stuehuset, hvor der rundt langs væggene er sat nye montrer op med tekst og genstande, og den fortæller om mosens udvikling gennem tiderne.

Der blev udvundet tørv fra mosen, og man kan blandt andet se en tørvegreb, der er så slidt, at nogle af dens tænder er delvist slid af.

- Det var hårdt arbejde, men det var også noget, der skabte sammenhold i familierne, at man skulle ud og grave tørv, så man kunne holde varmen om vinteren. De små var også med til at vende tørv, fortæller Jens-Christian Hansen - hvilket et par træsko i lille størrelse i udstillingen også vidner om.

Han fortæller, at det især var under første og anden verdenskrig, at der var brug for at grave tørv, fordi man ikke kunne få fat i kul.

Fabrik omstillede sig

En del af udstillingen handler om Brønderslev by, hvis historier hænger sammen med mosen.

- Pedershaab Maskinfabrik omstillede sig i krigstiden til at fremstille maskiner til at fremstille tørv med, fortæller Jens-Christian Hansen.

Byen Brønderslev voksede op, da der kom en landevej og en kro, og der kom en jernbane 1871. Og det hele hænger sammen.

- Uden jernbane, ingen Pedershaab, uden Pedershaab, ingen industri, og så ville ingen mennesker flytte til Brønderslev, forklarer Jens-Christian Hansen.

Vildmosemuseet har arbejdet på den ny udstilling hele vinteren, og teksterne i udstillingen også oversat til engelsk og tysk, så turister kan få mere glæde af den. Museet har nu åbent frem til midt i september, men der er også planer om flere aktiviteter i vinterhalvåret.

- Idéen med den ny udstilling er også, at der bliver et lokale, som også kan bruges til aktiviteter udenfor sæsonen, fx foredrag, fortæller Jens-Christian Hansen.

Dagen bød også på opvisning med heste, hvor hestetræner Katrine Buur bla. viste en hest fra Malaga frem.

Man kunne også se andre hesteracer og få en køretur med hestevogn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.