Udsynet fra Kollerup

Forhenværende turistchef fuld af gode ideer til fremtidens turisme

P.E. Jensen - nestor i den nordjyske turistbranche - advarer mod at man gør kål på de herligheder, som turisterne faktisk kommer efter. Og mod at man bliver så restriktive, at man spænder ben for sig selv. Foto: Martin Damgård

P.E. Jensen - nestor i den nordjyske turistbranche - advarer mod at man gør kål på de herligheder, som turisterne faktisk kommer efter. Og mod at man bliver så restriktive, at man spænder ben for sig selv. Foto: Martin Damgård

Engang var han nærmest Mr. Tourism i Nordjylland. Af navn blot turistchef i Aalborg men i virkeligheden frontfigur for hele den nordjyske turistbranche. I dag fører Poul Erik Jensen - blandt venner stadig blot PE - en mere tilbagetrukken men fortsat aktiv tilværelse som pensionist på lokaliteten Kollerup i Fjerritslevs udkant. P.E. Jensen har dog langt fra sluppet sin fornemmelse for turisme og de muligheder, Nordjylland rummer for at gøre oplevelsesøkonomien til et stort levebrød. Og hans vigtigste pointe er, at turismens værdikæde skal øges. - Det lyder måske en anelse højtravende, men i virkeligheden betyder det, at man i alle led af den sektor, der betjener turisterne, skal arbejde på at tilbyde aktiviteter eller serviceydelser, der øger oplevelsen, giver et ferieophold af høj klasse. At man giver vore gæster lidt mere, end de forventer. Det kan være på kulinariske oplevelser - Smag på Nordjylland - eller det kan være noget helt jordnært som infrastrukturen: at vi har et vejnet af høj standard og tog/busser, der kører til tiden, forklarer P.E. Jensen. Og turismens grand old man i Nordjylland fremhæver gerne de lokale turistbureauers rolle i den sammenhæng: - Hvis man giver lidt mere, end man bliver betalt for, så oplever turisten virkelig at føle sig som gæst. Dertil kommer den personlige kontakt, hvor alt i disse tider ellers foregår over en computer. Hele modtageapparatet - som aldrig rigtig har været anerkendt - er et utroligt vigtigt kontaktled. På turistbureauerne informerer man neutralt, ikke efter hvem der betaler mest i kontingent, lyder skudsmålet fra P.E. Jensen. Han ser turistbureauet/foreningen som en utroligt vigtig institution. - Det var jo foreningerne, der fik etableret I-kontorerne og dermed skabt basis for at tage imod folk på en ensartet måde overalt. I hvert fald med en service på samme trygge og høje niveau. De gratis glæder Fra sit tilbagetrukne otium er P.E. Jensen ikke et øjeblik i tvivl om, at Nordjyllands stærkeste kort i bund og grund er de gratis glæder - havet, strandene, klitområderne, skovene, hederne, kort sagt naturen og de fortællinger, der giver den liv for de besøgende. - Og det kan da godt være, at man nogle steder kan spinde lidt guld på at opkræve parkeringsafgifter eller entre under én eller anden form. Men jeg tror snarere, at vi skal forstå at se indtægterne fra turismen i en helhed. Folk kommer her i kraft af de naturgivne kvaliteter og dem skal vi både gøre så tilgængelige som muligt - og frem for alt ikke ødelægge. Vi har nogle traditioner her i landet for gratis adgang til naturen, og jeg ville i hvert fald selv blive ked af, at man begyndte at pille ved den tradition, påpeger P.E. Jensen. - I stedet skal vi tænke indtægter i turistsektoren ind i en større helhed, og så skal vi i øvrigt huske, at turister er både pris- og kvalitetsbevidste. De bryder sig ikke om at betale for noget, der ikke leverer varen. Derfor er der også et krav om, at vi skal have en ren natur, et rent hav og frisk luft. De elementer forventer man, indgår i pakken, altså det turisten vurderer at have betalt for, når han holder ferie i Nordjylland. Som forhenværende har P.E. Jensen ikke spor imod at vende blikket indad i turismens egne rækker, når der skal findes svar på, hvorfor ikke alt bare flasker sig. - At samle hele Nordjylland i én slagkraftig turistorganisation har alle dage været en vanskelig opgave. Og selv om meget er lykkedes med først Midt/Nord Turisme og nu VisitNordjylland, så mangler der stadig noget i billedet, og der eksisterer nogle skel, som det åbenbart nærmest er umuligt at sætte sig ud over. - En af manglerne er eksempelvis de mange små virksomheder i turisterhvervet, som det aldrig er lykkedes for alvor at få inddraget. Typisk enmandsforretninger med den korte sæson som reelt eneste indtægtskilde. Ikke desto mindre rummer mange af de virksomheder jo både erfaring og indsigt i branchens vilkår og muligheder, som vi alle kan lære noget af. De leverer en vare, som helt tydeligt er nøje gennemtænkt og de udøver deres aktiviteter på en knaldprofessionel måde, uden at de nogensinde har gået på højere læreanstalter. - På det andet punkt, de grænsestridigheder der eksisterer mellem de egnsvise turistsamarbejder, må vi nok bare erkende, at det kan være svært få alle til at spille sammen i en stor region med mange forskellige kernekvaliteter. Og i det mindste sikrer det jo, at der bevares en betydelig mangfoldighed, tilføjer P.E. Jensen med et lunt smil på læberne. Hvor det går mest i hårdknude, svækker det naturligvis den fælles markedsføring, og der er i forvejen en smule forvirring om, hvem man skal satse på. Nogle har ment, at kineserne var et oplagt publikum - dem er der jo så mange af - og andre har peget på de "nye" lande i Østeuropa. Men på det punkt har P.E. Jensen en rent kontant holdning til hvad der kan svare sig. - Vi skal lade være med at forsøge at sælge stole til folk, der ikke har noget at sidde på eller som bare ikke har penge til at betale med. Vi kan efter min mening lige så godt opgive at gå efter turister fra lande med et lavere omkostningsniveau end det danske. Hellere koncentrere os om nabolandene, som i forvejen er fortrolige med vores prisniveau - og klima - så lever vi bedst op til forventningerne. Men vi skal stadig stramme os an for at levere det, vore gæster går efter. Vi må ikke falde af på den. Hvis turisme skal være et bæredygtigt erhverv, et levebrød af betydning, skal vi hele tiden være oppe på mærkerne og forny os og tænke stort, lyder opfordringen fra nestor i den nordjyske turistverden.