Redningsvæsen

Udtjente ambulancer til 3. verdens lande

Siden 2003 har reddere i Nicaragua kørt i danske køretøjer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Siden 2003 har Falck i samarbejde med fagforbundet 3F og Reddernes Landsklub sendt udfasede redningsmateriel til Nicaragua i Mellemamerika. Det er efterhånden blevet til omkring 50 køretøjer, og skal den snart tre år gamle forening Redder af Verden t

Fagforbundet 3F, Reddernes Landsklub (RL) og Redder Af Verden (RAV) har fået Falck til at vurdere de udtjente ambulancer og brandbiler i et nyt lys. Engang var det sådan, at efter omkring 10 års tjeneste - svarende til mellem 300.000 og 500.000 kørte kilometre - skilte Falck sig af med sine ambulancer og brandbiler. Nogle blev skrottet, andre brugt til reservedele og andre igen solgt på auktioner. Nu kører de og gør tjeneste i det mellemamerikanske land Nicaragua. Og engang i løbet af 2012 bliver Senegal i Vestafrika næste modtagerland. Nicaragua 3F, Falck og Reddernes Landsklub begyndte i 2003 på et projekt, som sigtede mod at opbygge en redningstjeneste med ambulancer og brandbiler i Nicaragua. Siden har landet modtaget omkring 50 køretøjer gennem projektet, som er realiseret med midler fra 5-øres fonden, som siden er blevet til 10-øres fonden, hvis formål det er at udveksle danske falckreddere med nicaraguanske kolleger. Denne fond blev indstiftet i 2000 på baggrund af overenskomstforhandlingerne, hvor falckredderne for hver optjent arbejdstime donerede 5-øre til fonden. Omkring 2005 blev det til 10-øre. Reddere af Verden I 2009 blev en kreds af falckredderne enige om at stifte Redder af Verden (RAV) som udløber af engagementet i Nicaragua. Formand for Redder af Verden er Jarl Udsen, som er tilknyttet Falck stationen, og som bor i Thisted. Jarl Udsen fortæller, at RAV blev stiftet med det formål at hjælpe 3. verdens lande med at organisere ambulance- og redningstjenester. Med sine 110 medlemmer er RAV nu klar til at stå på egne ben med et ambulanceprojekt i den vesteafrikanske stat Senegal. Jarl Udsen pointerer, at både i Nicaragua og Senegal arbejder de danske organisationer ud fra princippet "hjælp til selvhjælp". - Og det virker, det har vi set i Nicaragua, understreger han. Udfordringer Det kræver detaljerede forberedelser at arbejde i lande som Nicaragua og Senegal, som hører til 3. verdens lande. Disse lande har en ringe infrastruktur, dårligt fungerende sundhedsvæsen og en befolkning med kun ringe muligheder for uddannelse. Det fører med sig, at der er en udbredt fattigdom og analfabetisme. Det er sådanne forhold RAV møder, når de i løbet af 2012 sender den først Falck-ambulance til Senegal. Træning og rekognoscering Jarl Udsen fortæller, at der løbende er træning af redderne i Nicaragua, så de kan vedligeholde køretøjerne og redningsapparaturet. - Vi har også fortalt, hvor vores kolleger i Nicaragua kan købe nyt materiel, hvis det gamle går i stykker, siger han og tilføjer, at den samme fremgangsmåde vil blive anvendt i Senegal. I foråret 2012 rejser et hold fra RAV til Senegal for at rekognoscere. - Senegal er et nyt land, og vi samarbejder med Karambenor Danmark, som er en senegalesisk venskabsforening, forklarer Jarl Udsen og tilføjer, at karambenor faktisk betyder "hjælp til selvhjælp". Goodwill Projekterne i Nicaragua og nu Senegal ville ikke ifølge Jarl Udsen kunne lade sig gøre, hvis ikke Falck viste interesse for arbejdet. Også i Senegal, som er et rent RAV projekt. Falck sælger køretøjerne - det være sig ambulancer eller brandbiler - for et symbolsk beløb. Men ikke nok med det. Der er altid falckredderne med, når køretøjet skal afleveres, og Jarl Udsen regner med at være med på holdet, der afleverer ambulancen i Senegal. - Falck giver os fri, når vi skal aflevere et køretøj, og sker der os noget, så kan vi regne med hjælp fra Falck og Reddernes Landsklub, fortæller Jarl Udsen. www.redderafverden.dk