Udtryk dig dog klart

Frederikshavn 7. juni 2003 08:00

NORDJYSKE Stiftstidende bragte 2.6. et langt debatindlæg af Ahmad Alwan, Arden om terror - tror jeg nok. Indlægget var nærmest uforståeligt. Det var holdt i en højtravende, forvrøvlet "stil" og - hvad værre var - en bedrevidende og nedladende tone. "I har de forkerte svar...". Jeg føler mig fornærmet. Ahmad Alwan, hvis du har noget på hjertet - og det har du tydeligvis - så udtryk dig dog kort og klart, sådan at vi andre forstår dit budskab. Vi har ytringsfrihed her til lands, så der er ingen grund til at anvende forblommede vendinger og indpakkede synspunkter. Brug klart sprog. Eller hold kæft. Jeg er som sagt ikke sikker på, hvad det er, du vil fortælle. Men det, jeg umiddelbart får ud af det, er følgende: USA er slem, Osama bin Laden og Al-Queda er gode. Eller rettere: USA er slem, Osama bin Laden og Al-Queda er også slemme, men det er slemme USA, der har gjort dem slemme. Ak ja. Poul Mogensen Fregatvej 319, Frederikshavn

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...