Udtryk for fagligt galskab

Et af fagbevægelsens store problemer har i flere år været medlemmernes passivitet – og afstanden mellem top og bund. Der er indlysende vanskeligheder med at forny eller aktivisere tillidsfolkene. Flere forbund registrerer medlemsfald. Dels i form af udmeldelser, dels fordi nye årgange på arbejdsmarkedet fravælger både a-kasse og fagforeningsmedlemsskabet. Det er udtryk for en betænkelig udvikling, der kan føre til alvorlig svækkelse af fagbevægelsens slagkraft. Mange kloge hoveder har været optaget af problemerne. Hvordan får man medlemmerne "op på stikkerne" og gør det faglige organisationsarbejde til noget vedkommende, som man skal interessere sig for? Hvordan gennemfører man en fornyelse der kan vitalisere fagbevægelsen? På det seneste har toplederne i et par fagforbund bidraget til en værdifuld illustration af hvad den manglende medlems-aktivitet kan medføre. Både i HK og i BUPL har fagtoppene foretaget beslutninger der distancerer sig fra de solidaritets - såvel som anstændighedsbegreber, som engang var fagbevægelsens mærkesager. Beslutninger, som i høj grad kan tages til understregning af opfattelsen om et forståelses-gab mellem ledelser og medlemmer. HK's hovedbestyrelse vedtog at fratage arbejdsløse HK-medlemmer stemmeretten ved overenskomst-indgåelser. Filosofien var den enkle og primitive, at den, der ikke havde arbejde, heller ikke havde brug for retten til at mene noget. En tydeligere undsigelse af solidaritets-begrebet kan næppe forestilles. I BUPL's forbundshus havde man et andet problem. En ansat i huset tog sin hund med på jobbet. Problemet tacklede tre – ligeledes ansatte – administrative chefer ved at udstikke en skriftlig advarsel til den formastelige hundeejer, der i øvrigt også var tillidsmand for sine kolleger. Da den tumpede procedure gav uro i huset, valgte chefgruppen at frasige sig deres egne ansættelsesforhold. Det fik de fire millioner erstatnings-kroner for. Dertil kom, at forbundsformanden selv blev forgyldt med flere hundrede tusinde BUPL-kroner fordi hun har ladet sig vælge til et nyt fagligt topjob, formandshvervet i FTL. En, må man sige, særegen ødselhed med de kontingent-indbetalte forbundsmidler. Begge forhold – HK-ledelsens og BUPL's – er uhyggelige eksempler på svigt af idealer. Og manglende respekt for medlemmerne. I begge tilfælde har de højtsvævende forbundsledere oplevet voldsomme medlemsreaktioner, som synes at have rystet dem. Den tidligere BUPL-formand, Bente Sorgenfrey, holdt i et par døgn stædigt fast på, at alle regler var efterlevet, da hun modtog sit gyldne håndtryk – og at ingen kunne få hende til at ændre holdning. Den særlige efterløns-ordning har dog næppe været møntet på en situation som hendes. Og efter et par dage kom fru Sorgenfrey på bedre tanker – og fik endda sig selv overtalt til at undskylde over for BUPL's medlemmer. HK-toppen omstødte stemmerets-beslutningen – om end idéens ophavsmand, sektorformand Hoppe, stadig mener, at de arbejdsløse skal holdes uden for indflydelse. Det positive i det her er, at store medlemsgrupper lod sig aktivere, da nogle pamperistiske metoder blev kendt. Det giver håb om, at der er grænser for hvilke galskabs-handlinger, der lader sig praktisere. Men hvis der skal være rigtigt fremtidshåb og forventninger, så bør oplevelserne medføre, at den forståelige medlems-forargelse omsættes til fremmøder og de nødvendige topfornyelser. Og ikke mindst til til kritisk vurdering af om de million-indkomster (lønninger + de omfattende ben-honorarer, der følger med, både på lands- og lokalplan) er medvirkende til, at top og bund befinder sig i hver sin verden – med bekymrende uforstand for medlemmernes virkeligheds-vilkår. Bent Øberg, Fasanvej 4, er journalist. E-mail: bent@oeberg.dk. Hjemmeside: www.oeberg.dk