Udtryk for racisme?

Se på handlinger fremfor sympatier

I Det kongelige Teaters opsætning af ”De tre Musketerer” fremstilles d’Artagnan i tråd med traditionen som en helt, der forsvarer Kongen, Frankrig samt sin og sine fællers ære under parolen: En for alle og alle for en. Heltens superskurk, den katolske kardinal Richelieu, er til gengæld intrigant, falsk, krigerisk og morderisk. Richelieu hersker over det berygtede fængsel, Bastillen, hvor han holder uskyldige fanger indespærret som tortureres ved blandt andet piskning, ophængning i armene, brændemærkning med glødende jern samt indstøbning af levende fangers hoveder i en glødende jernmaske. Hertil kommer kirkens vilkårlige henrettelse af fanger i jernkister og ved hængning samt tvangshvervning af civilbefolkningen som soldater under trussel om henrettelse. Richelieu står i ledtog med stykkets anden hovedskurk, MyLady, der ligeledes er morder og ønsker det værste for kongen, musketererne og Frankrig. Historien ender med at d’Artagnan henretter sine modstandere, herunder den ubevæbnede MyLady, hvorefter han hyldes som helt og mødes med publikums applaus. Forestillingen er støttet af forskellige fonde, og i programmet opfordres børn til at melde sig ind i Musketerakademiet så de kan blive rigtige musketerer. Forestiller man sig imidlertid, at Richelieu ikke var katolsk kardinal, men muslimsk imam ville forestillingen næppe være politisk korrekt og d’Artagnan ville i manges øjne være krigsforbryder. Når mennesker lader deres sympatier afgøres af, hvem der er hvem frem for hvem der gør hvad – er det så ikke udtryk for ren og skær racisme?