Udvalg er parat til at lukke børnehave

Politikere er parate til at lukke en børnehave, hvis det fortsat er mange tomme pladser efter ferien

Mette Møller
Politikerne er parate til at lukke en af børnehaverne Hedelundsgade, Midgaard og Jyllandsgade, hvis ikke der sker noget afgørende med de tomme pladser efter ferien.Foto: Kurt Bering
Børnepasning 19. juni 2012 17:20

BRØNDERSLEV: Børne- og skoleudvalget er parat til at lukke en af de tre sammenlagte børnehaver, Midgaard, Hedelundsgade eller Jyllandsgade, hvis der ikke sker en udvikling på den anden side af sommerferien, hvor børnehaverne står til hver at have fra mellem ni og 18 tomme pladser pr. 1. august.

- Vi nåede frem til, at det vi anbefaler er, at der sker en tilpasning i antallet af enheder i forhold til efterspørgslen, fortæller udvalgsformand Peter H. S. Kristensen (S) om udfaldet af et ekstraordinært møde i udvalget mandag aften.
Men andre ord - en af de tre børnehaver skal lukke, hvis ikke der kommer flere børn end ventet, eller hvis man ikke finder på en anden løsning.
- Hvis det er nødvendigt, så er det det, vi gør, konstaterer Peter H. S. Kristensen Emnet skal nu drøftes på temamøde i byrådet 29. august, hvor man skal tale om masterplan på daginstitutionsområdet.
Der foreligger altså ikke nogen endelig beslutning, og sagen skal i byrådet, inden der bliver truffet beslutning. Udvalget har heller ikke taget stilling til, hvilken af de tre børnehaver, der i så fald skal lukkes.Baggrunden for anbefalingen er økonomi. Der er ikke råd til at drive børnehaver på ned til 30 børn.
- Det har vi ikke råd til. Hvis vi kører videre uden at reagere, så laver vi et overforbrug på 700.000 kroner om året, og det vil få andre konsekvenser. Pengene skal findes et andet sted så, og det vil gå ud over servicen, påpeger Peter H. S. Kristensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...