EMNER

Udvalg holder igen med tilskud til julelys

Udvikling- og planlægningsudvalget holder igen med at udbetale tilskud til julebelysningen i Brønderslev. Udvalget vil først have undersøgt reglerne for hele kommunen. 
arkivfoto henrik louis

Udvikling- og planlægningsudvalget holder igen med at udbetale tilskud til julebelysningen i Brønderslev. Udvalget vil først have undersøgt reglerne for hele kommunen. arkivfoto henrik louis

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Brønderslev Handelstandsforening må vente lidt endnu på at få udbetalt tilskuddet til julebelysningen i 2007. Hvis det overhovedet bliver udbetalt. Udviklings- og planlægningsudvalget vil nemlig først undersøge ordningerne for julebelysning i hele kommunen med henblik på at ensarte reglerne. - Vi vil gerne se, hvordan tingene forholder sig i hele kommunen. Hvordan udgifterne har været, hvem der har fået tilskud, og hvor de er kommet fra, inden vi tager sagen op igen, siger udvalgsformand Bendt Danielsen (Borgerlisten). - Meningen er jo, at vi skal drøfte principperne for, hvordan reglerne for tilskud til julebelysning skal være i hele kommunen, tilføjer han. Brønderslev Handelstandsforening har i en årrække fået tilskud til julebelysningen i den gamle Brønderslev Kommune. Tilskuddet for 2007 på 40.000 kroner er dog endnu ikke blevet udbetalt, og det bliver det altså heller ikke, før udviklings- og planlægningsudvalget har set nærmere på julelysene i hele kommunen. - Vi har ikke taget stilling til, om de 40.000 kroner skal udbetales. Nu skal vi se det hele i en større sammenhæng, også derefter vil vi så vurdere tilskuddet til Brønderslev Handelsstandsforening, siger Bendt Danielsen. Det er forslået, at tilskuddet til julebelysningen i Brønderslev bliver taget fra puljen til Erhvervsfremme og Turisme.

Forsiden