Udvalg klager til beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedspolitik 3. september 2004 06:00

HALS: Socialudvalget er sammen med flere andre nordjyske kommuner klar til at klage til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) over et nyt tiltag på jobtræningsområdet. Det sker som følge af, at Hals Kommune har fået til opgave at få 63 forsikrede ledige bragt i jobtræning i løbet af 2005. De forsikrede ledige har typisk ikke andet end et manglende arbejde som problem i forhold til dét at være tilgængelig for arbejdsmarkedet, og mens de i socialudvalget grundlæggende gerne vil hjælpe denne gruppe af ledige, så påpeger formanden for socialudvalget, Ane-Marie Viegh Jørgensen (V), også, at det er en ekstraudgift på cirka to mio. kr., der med de nye krav på området for forsikrede ledige bliver pålagt kommunen. - Det mener vi ikke er rimeligt, og vi vil derfor skrive til ministeren og sige, at det vil vi ikke være med til, hvis ikke der følger ekstra penge med, siger Ane-Marie Viegh Jørgensen, der samtidig peger på, at kommunen faktisk kommer til at konkurrere med sig selv, når de går ind og hjælper de forsikrede ledige i jagten på en ny og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen har nemlig også mange i egne kontanthjælpsrækker og lignende, der gerne skulle bringes permant ud eller tilbage på arbejdsmarkedet - en opgave, der allerede på nuværende tidspunkt ikke altid har vist sig lige nem at løse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...