Lokalpolitik

Udvalg må spare igen

Der mangler 15,5 million kroner i at nå mål om overskud i Rebild kommune

Byrådet må tage stilling til, hvad der skal ske, når salget af byggegrunde svigter. Arkivfoto: Lars Pauli

Byrådet må tage stilling til, hvad der skal ske, når salget af byggegrunde svigter. Arkivfoto: Lars Pauli

For at nå målet med et overskud på 25 millioner kroner næste år, kommer udvalgene under byrådet på arbejde inden førstebehandlingen i byrådet 22. september. - Der mangler 15,5 million kroner, oplyser viceborgmester Helle Astrup (S) efter det seneste møde i byrådets økonomiudvalg. Trækker i tillæg Det betyder, at udvalgene må i gang med at finde yderligere besparelser efter økonomiudvalget ellers tidligere har foreslået at tillægge en række områder ekstra midler. Sparerunde Yderligere må teknisk udvalg i gang med at finde besparelser på en million kroner, børne- og ungdomsudvalget en million kroner, kultur- og fritidsudvalget halvanden million kroner, sundhedsudvalget tre millioner kroner og økonomiudvalget selv en million kroner. Arbejdsmarkedsudvalget får fred, da det ikke skal ud at finde besparelser, ifølge det forslag økonomiudvalgets flertal er blevet enige om. Indtægter svigter Helle Astrup bemærker videre, at kommunen mangler nogle indtægter, man tidligere regnede med. Det gælder det ny torv i Støvring, hvor ingen købere har meldt sig og der bliver solgt færre byggegrunde. - Det er et problem, men vi håber at der kommer gang i salget igen.