Lokalpolitik

Udvalg tvunget til at skifte navn

Opgør på vej om lovgivningen for regionerne.

Venstres gruppeformand Niels Kristian Kirketerp - her sammen med partifællen Svend Heiselberg - mener, at det er fornuftigt en gang om året at tænke arbejdsopgaverne igennem. Foto: Grete Dahl

Venstres gruppeformand Niels Kristian Kirketerp - her sammen med partifællen Svend Heiselberg - mener, at det er fornuftigt en gang om året at tænke arbejdsopgaverne igennem. Foto: Grete Dahl

De ni rådgivende udvalg, som regionen har nedsat, skiftede fra nytår navn. Det skal de efter reglerne, ligesom arbejdsopgaverne hvert år skal fastsættes på ny. Hos en del af regionspolitikerne har reglerne flere gang skabt irritation. Spørgsmålet bliver i løbet af foråret taget op på Christiansborg. Det er Socialdemokraterne, der vil fremsætte et lovforslag, så regionsudvalgene kommer til at ligne byrådenes stående udvalg. Et af udvalgene hed sidste år "rådgivende udvalg for regional folkesundhedspolitik og for udvikling af almen praksis". I år har udvalget skiftet navn til "udvalg for folkesundhed og praksis". For andre udvalg er der også i de fleste tilfælde tale om mindre ændringer af titlerne. - Men hvis nogle vil rejse en diskussion om, hvorvidt ændringer i udvalgenes opgaver opfylder kravene, så synes jeg, man går i meget små sko, siger regionsrådets formand Ulla Astman (S). Juridisk hjælp Faktisk har regionen haft jurister til at sikre, at ændringerne lever op til lovens krav. I nogle tilfælde er udvalgene blevet bedt om at følge op på nogle af de opgaver, som de var i gang med i 2008. - Og det, mener jeg, er helt i tråd med lovens bogstav, siger Ulla Astman. Ud over arbejdsopgaverne skal sammensætningen af udvalgene også drøftes hvert år. Det har siden regionernes start for tre år siden været småt med rokeringer. Således ændres der ikke nu ved sammensætningen. Tidligere er det sket i enkelte tilfælde, men de har fulgt de konstitueringsaftaler, der blev lavet for tre år siden. Regionsrådets næstformand Niels Kristian Kirketerp (V), der også er Venstres gruppeformand, siger, at efter hans opfattelse erkender de fleste regionspolitikere, at lovgivningen for området ikke er særlig hensigtsmæssigt. - I starten var det bestemt ikke tilfredsstillende, men jeg mener, at vi nu har fundet en form, så det fungerer. Opgaverne bliver hver år differentieret en smule. Samtidig tror jeg, at det er en meget god øvelse hvert år at tænke igennem, hvordan udvalgene skal fungere. Regionsrådsmedlemmerne har mulighed for at fortsætte, inden for det felt, som de oprindelig har valgt, men der kan også være mulighed for at skifte, siger Niels Kristian Kirketerp. Ingen kompetence Som lovgivningen er i dag, har Ulla Astman svært ved at se, at tingene kan gøres anderledes. Grundlæggende håber hun, at reglerne på et tidspunkt bliver ændret, så udvalgene mere kommer til at fungere på samme måde som byrådenes stående udvalg. - Det vil give større mulighed for kontinuitet i arbejdet, mener hun. Ud over at de rådgivende udvalgs opgave skal tages op hvert år, er der også den forskel i forhold til byrådsudvalgene, at de ikke har nogen direkte kompetence i form af at kunne afgøre sager eller komme med indstillinger til regionsrådet. - Det er lidt bøvlet, at der hvert år skal laves en ny konstituering for udvalgene. Vi vil gerne prøve at skabe større kontinuitet i arbejdet. Derfor kommer vi i løbet af foråret med et forslag til en lovændring, siger Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn. Om lovforslagets chancer siger han: - Jeg tror, at der også blandt Venstres regionspolitikere er ønske om at ændre på forholdene. I Venstre har man ikke på det seneste drøftet problemstillingen, men paritets kommunalordfører Erling Bonnesen er dog ikke umiddelbart indstillet på en lovændring. - Det er mit indtryk, at lovgivningen fungerer fornuftigt Hensigten med reglerne har jo netop været, at man hvert år vurderede opgaverne. Samtidig er der mulighed for rotation, så politikerne kan skifte udvalg, hvis de ønsker det, siger Erling Bonnesen.