Lokalpolitik

Udvalgsformænd på venskabsvisit

} FINLAND: Hobros finske venskabsby Kokemæki er i disse dage vært for det årlige venskabsbesøg. Fra Hobro deltager borgmester Jørgen Pontoppidan, socialudvalgsformand Hans Poulsen, formanden for Teknik og Miljø, Preben Christensen samt børne- og kulturudvalgsformand Jan Hviid. Desuden deltager også kommunaldirektør Kim Kristensen. Den lille delegation rejste torsdag og vender tilbage søndag. I løbet af de fire dage skal deltagerne blandt andet på forskellige virksomhedsbesøg og høre noget om, hvordan man i Finland tager hånd om før-skole-børn. Deltagerne skal besøge en før-skole-institution samt deltage i et seminar om netop denne gruppe børn. Inden de rejser hjem skal de også besøge en gammel kulturstad nær Kokemæki. Venskabsbyen er beliggende i det midtvestlige Finland ca. 100 km nord for Turku/Åbo, og har 10.000 indbyggere. } SKT. HANSFEST: Torsdag 23. juni er det som bekendt sankthansaften, og det bliver blandt andet markeret i Nr. Onsild. Sankthansfesten foregår på sportspladsen, og legepladsudvalget i Nr. Onsild meddeler, at festen begynder klokken 19. De inviterer til en hyggelig aften med bål og fællessange. Bålet bliver tændt klokken 20.30, og man kan købe pølser, øl, sodavand, kaffe og kage. Snobrød kan man også få lov at lave, og her er dejen gratis - medbring blot selv en pind til at bage brødet på. Der er rejst et telt i tilfælde af, at der skulle falde en regndråbe. } INDSAMLING: Sct. Georgsgilderne i Hobro har indsamling tirsdag eftermiddag 24. maj. Her vil de indsamle papir, flasker og tøj. Skulle nogle have større partier kan man træffe en særlig aftale om afhentning.