Udvalgsformand: Valg kan gå om

Statsforvaltningen kan muligvis beslutte at skolebestyrelsesvalget skal afvikles forfra

På grund af de alvorlige fejl i forbindelse med valget til Nordstjerneskolens bestyrelse, så er Paul Rode Andersen spændt på, om valget skal gå om. Arkivfoto: Bent Jakobsen

På grund af de alvorlige fejl i forbindelse med valget til Nordstjerneskolens bestyrelse, så er Paul Rode Andersen spændt på, om valget skal gå om. Arkivfoto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:Formanden for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune er ikke glad for balladen omkring skolebestyrelsesvalget på den nye Nordstjerneskole.

- Jeg synes, at den nye skoleledelse har et problem, lyder det fra Paul Rode Andersen (SF).
Med hensyn til de tre kritikpunkter i Jan Andersens klage, så er Paul Rode Andersen ikke så nervøs for det første - der går på Tanja Munchs habilitet ved valget.
- Tanja Munch havde egentlig fået et job på en helt tredje skole, da hun blev tilbudt en stilling på Nordstjerneskolen.
- Da hun besluttede at sige ja tak, så kunne hun naturligvis ikke være med i den nye bestyrelse, og så trak hun sig. Så jeg føler ikke, at der er noget at komme efter på det punkt.

Valgmetode ikke forelagt

Mens forløbet omkring Tanja Munch ikke vækker bekymring hos Paul Rode Andersen, så indrømmer han, at det elektroniske valg ikke er foregået helt efter forskrifterne. Formelt er det nemlig byrådet, der skal tillade et elektronisk valg.

- Det er sådan, at byrådet har delegeret sin beslutningskraft videre til børne- og ungdomsudvalget. Teoretisk set så skulle spørgsmålet om det elektroniske valg have været forelagt udvalget. Og det er det ikke blevet, siger Paul Rode Andersen.
- Jeg vil dog mene, at det her er i petitesse-afdelingen, men jeg er spændt på udfaldet (af Statsforvaltningens vurdering, red.).

Tidsfrister problematiske

Den sidste del af Jan Andersens klage til Statsforvaltningen anser Paul Rode Andersen som den klart mest alvorlige.

Normalt skal et skolebestyrelsesvalg varsles med brev til forældrene senest tre måneder forinden. Og det skete ikke i tide.
- På det punkt er der noget at komme efter. Hvis skolen ikke har afviklet valget med de korrekte tidsfrister, så synes jeg, at der er sket en stor fejl. I den forbindelse tror jeg, at Statsforvaltningen vil vurdere, at det er alvorligt nok til at valget kan gå om.
I forbindelse med et ekstraordinært møde i morgen i børne- og ungdomsudvalget har Paul Rode Andersen bedt om at få lavet en redegørelse.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk