Hundelev

Udvalgsmøde første gang udenfor Hjørrings byskilt

Når Folkeoplysningsudvalget samles til udvalgsmøde torsdag eftermiddag, sker det for første gang udenfor Hjørring byskilte mens storkommunen har eksisteret.

Folkeoplysningsudvalget holder møde på Hundelev Skole, og det er første gang udvalget mødes udenfor Hjørrings byskilte. Billedet er fra en emneuge om kost og motion, hvor HUI medvirkede.Arkivfoto: Hans Ravn

Folkeoplysningsudvalget holder møde på Hundelev Skole, og det er første gang udvalget mødes udenfor Hjørrings byskilte. Billedet er fra en emneuge om kost og motion, hvor HUI medvirkede.Arkivfoto: Hans Ravn

Det sker kl. 16.30 på Hundelev Skole, og baggrunden er en naturlig opfølgning på et ønske fra det lokalt bosiddende udvalgsmedlem Poul Berg, der er repræsentant for det idebestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde i udvalget. Og det er ikke blot for at drøfte den aktuelle dagsorden, at udvalget samles på skolen, idet Mette Sørensen fra Hundelev Ungdoms- og Idrætsforening (HUI) får 10 minutter til at orientere udvalgsmedlemmerne om et større samarbejde i forhold til skolen. - I udvalget drøfter vi, hvordan skole og fritid kan kobles mere sammen, og det er Hundelev allerede gået i gang med, oplyser Poul Berg. Det øgede samarbejde startede før sommerferien med et projekt, hvor HUI blev engageret i skolens emneuge om kost og motion. Hver dag efter skoletid var børn og voksne på banen, og ugen sluttede af med Open By Night og Grundlovsløb. - Jeg håber at andre foreninger i kommunen vil opfordre udvalget til at komme ud og se, hvad de laver, tilføjer Poul Berg.