Udvalgte illustrationer Familie afstår navn på nettet

} BIBLIOTEKET: Biblioteket i Støvring viser mandag og resten af måneden 27 forskellige illustrationer udført af Flemming B. Jeppesen. Illustrationerne er fra hans bog, Udvalgte eventyr af H. C. Andersen, som forlaget Gyldendal udgiver med støtte fra H. C. Andersen Fonden. Bogen indeholder 156 illustrationer, udført i klassisk-naturalistisk stil. Under udstillinger løber en konkurrence hvor hovedpræmien er denne bog. } REBILD: Den ny storkommune Rebild er sikret en såkaldt hjemmeside på internettet med samme navn. Det har dog kostet den ny kommune en forlods udgift på 100.000 kroner, da domænenavnet allerede var i hænderne på en sjællandsk familie med samme efternavn. Familien består af ti personer og forhandlingerne om navnet endte med, at de hver fik 10.000 kroner. Familien har ellers tidligere afvist ønsker om at købe deres navn på nettet, men gav sig altså, da de fandt det pænt at en kommune kommer til at hedde som dem, oplyser borgmester Anny Winther.