Udveksling på Katedralen
Elever fra Tenerife gæstede varme Danmark - de syntes nu, her var koldt

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AALBORG:Aalborg Katedralskole har haft besøg fra de varmere himmelstrøg.
En gruppe spanske elever fra Tenerife kom nemlig på udvekslingsbesøg hos gymnasiets 2.g klasser som har spansk og engelsk, som, studieretningsfag.
Udover den sproglige dimension havde udvekslingen til formål at give de spanske elever et indtryk af, hvordan undervisningen foregår i Danmark, samt et indtryk af byen og regionen.
Nu viste vejret sig heldigvis fra sin allerbedste side.
Høj sol med blå himmel hver dag, om end det var bitterlig koldt.
Temperaturen kommer sjældent under 15 +grader på Tenerife, så de unge spaniere frøs med anstand, selv om de lånte sig frem hos de danske elever. Trods kulde, og spaniernes mere adstadige tempo, nåede vi en del i ugens løb, bl.a. Skagen, en tur i Katedralens historie, startende på skolen, over Jomfru Anegade og til Klostret, samt Budolfi og Vor Frue Kirker, flere byvandringer, naturlivis på Rådhuset og Julemarked på Gammeltorv, Historisk Museum og Lindholm Høje.
Også det mere moderne Aalborg med havnefronten, Utzon og Nordkraft blev besøgt, og så var der lagt tid ind til en shoppedag og overværelse af timer, samt officiel modtagelse ved morgensamling, og afskedsmiddag.
En familiedag blev der også tid til.
Det var et tæt program, og ingen tvivl om, at de spanske elever var lidt stressede over de danske elevers tempo, og danskerne stressede over spaniernes lidt mere lade holdning til tidsbegrebet.
En evaluering viste, at spanierne havde elsket det hele, og særligt Havnefronten var et hit til gode gruppebilleder.
De danske elever skal på genvisit i vintertiden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.