Udvidelse på Vrejlev Klostervej
Bedre plads skal luge ud i farlige, trafikale situationer på Poulstrup-kanten
POULSTRUP: - Det foregår ikke ligefrem med hastige skridt - men nu er der heldigvis sket noget i sagen om krydset Vrejlev Klostervej/Hovedgaden.
Sådan lyder det fra Henrik Hansen, Poulstrup, der for godt et år siden skrev til Hjørring kommune, om det farlige T-kryds ved Vrejlev Klostervej/Hovedgaden.
- Jeg havde nemlig flere gange oplevet, at der opstår farlige situationer, når bilister holder på Vrejlev Klostervej og blinker til venstre mod Hovedgaden til Poulstrup. (Bilisterne holder tilbage for den modkørende trafik fra vest, indtil der bliver plads til at svinge ind på Hovedgaden.
- Jeg har også selv holdt stille på Vrejlev Klostervej for at vente på der blev plads til at svinge mod Poulstrup. Det er virkelig nervepirrende at kigge i bakspejlet og se biler og lastbiler komme bagfra med stor hastighed, mens man venter på der bliver plads til at svinge til venstre og ind på Hovedgaden. Der manglede virkelig en svingbane for de biler, der skal svinge til venstre fra Vrejlev Klostervej og ind på Hovedgaden mod Poulstrup. Der er nemlig ikke plads til at bilerne kan køre forbi de blinkende biler, der venter på fri bane fra modkørende, før de kan svinge til venstre. Hjørring Kommunes ingeniører holdt møde med Nordjyllands Politi om problemet, og de kom frem til, at der skulle laves en såkaldt sideudvidelse på Vrejlev Klostervej. De har vurderet, at det ikke er nødvendigt med en egentlig venstresvingsbane eller hastighedsnedsættelse, men at der i stedet skulle laves en sideudvidelse af vejbanen. Denne sideudvidelse blev (endelig) udført her i uge 27 ...nu er vejen blevet udvidet så meget, at de bagfrakommende biler kan køre højre om bilerne, der holder og venter på at svinge til venstre mod Poulstrup. Det glæder mig, at bilerne nu har fået plads til at køre højre om de holdende biler, på Vrejlev Klostervej, der skal svinge til venstre mod Poulstrup, så vi undgår de mange farlige situationer, lyder det fra Henrik Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.