Sæby

Udvider for 150 millioner kroner

Sæby Fiskeindustri vil på sigt fordoble produktionskapaciteten - produktionen for 2012 er allerede solgt.

Sæby Fiskeindustri projekterer en udvidelse af fabrikken i Sæby for omkring 150 millioner kroner. Det skriver Børsen. Når første etape af udvidelsen af på plads, vil fabrikken have øget sin produktionskapacitet, der er i dag ligger på 100 millioner dåser makrel om året, med 50 procent. På sigt er det meningen, at kapaciteten skal fordobles til 200 millioner dåser makrel om året, og i første omgang vil investeringen skabe 25-30 nye job. Eksporterer 85 procent Fabrikken omsatte i år for 475 millioner kroner, og omsætningen ventes at stige til 565 millioner kroner til næste år, så direktør Christian Vanggaard tror på, at der er en fremtid at investere i. - Der er efterspørgsel efter makrel i markedet. Vi har fået henvendelser fra blandt andet Kina samt Japan, og jeg er overbevist om, at fjernøsten kan blive et stort marked, siger han til Børsen. Virksomheden eksporterer i dag 85 procent af sin produktion.