Hjørring

Udvider - og bli"r boende

HJØRRING:- Egentlig kan jeg godt blive lidt bekymret, når jeg tænker over, hvem der mon flytter ind i de nye butikscentre ... jeg håber ikke, det bliver landsdækkende kæder, som vi ikke har i byen i forvejen, siger Dorte Kjeldsen, som ejer to butikker i Hjørrings midte, nemlig Centrum og Mathilde. Af samme årsag bruger hun også en del tid på at fundere over, hvordan fremtiden for detailbutikkerne i midtbyen kommer til at se ud - samtidig med at hun tro på den. Fremtiden, altså. Dorte Kjeldsen står nemlig overfor at skulle ombygge Mathilde, således at butikken om godt et halvt år byder på 500 kvm. butik - i modsætning til de eksisterende 250 kvm. - Så jeg bliver hvor jeg er med begge butikker - det er besluttet, siger hun. Men hovedbekymringen går på de landsdækkende store kæder. - Det sælger de samme varer over hele landet, og kan derfor købe stort ind - og de er hårde ved deres konkurrenter, når de kører udsalg, siger Dorte Kjeldsen.