Udvidet EU udfordrer dansk erhvervsliv

Fødevareministeren opfordrer dansk erhvervsliv til at griber mulighederne i de nye lande straks

Erhvervspolitik 1. februar 2003 07:00

AALBORG: Danske virksomheder skal i gang omgående, hvis de vil nå at udnytte mulighederne i forbindelse med EUs udvidelse mod øst. Ellers bliver de løbet over ende af konkurrenterne fra de 15 andre EU-lande. Det indskærpede fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) på en konference om østudvidelsen og dansk erhvervsliv i Aalborg i går. Budskabet var det samme fra nordjyske erhvervsledere med egne erfaringer fra de nye lande: formanden for Dansk Industri i Nordjylland, adm. direktør på Aalborg Portland Søren Vinther, og direktør Frede Clausen, TK-Development, Aalborg. Der er et kolossalt markedspotentiale. Fra maj næste år er Polen, de baltiske lande, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Cypern og Malta fuldgyldige medlemmer af EU, hvis befolkningerne siger ja ved forårets og sommerens folkeafstemninger. Det gør de i Polen, langt det største af landene, forventer førstesekretæren ved den polske ambassade, Ewa Debska. For polakkerne er tilslutningen en økonomisk, men fremfor alt mental tilbagevenden til Europa. Her er folkeafstemning 8. juni, og meningsmålingerne viser en japrocent på omkring 65. Selv blandt de skeptiske landmænd vil over halvdelen stemme ja. Stemmeprocenten ventes at nå sikkert over de 50 pct., der er den ny grundlovs krav. Det er fattige lande, som kommer med. Deres samlede bruttonationalprodukt er 9 pct. af det nuværende EUs (EU15) Landruget spiller en fuldkommen central rolle i samfundsøkonomien. Under ét er 22 pct. af befolkningerne beskæftiget i landbruget mod kun 4,3 pct. i EU15. Men vil de eksportere fødevarer skal EUs veterinære krav være opfyldt fra dag ét. Her ligger store muligheder for danske producenter af udstyr til slagterier og mejerier, fremhævede Mariann Fischer Boel. Landbrugsordningerne var tungeste emne i optagelsesforhandlingerne. EU15 kunne ikke imødekomme forventningen hos de nye lande om at være omfattet at støtteordningerne i fuldt omfang fra start. Den direkte støtte i form af hektar- og dyrepræmier, bliver indfaset gradvis frem til 2013, startende med 25 pct. af niveauet i EU15. Men medlemslandene har muligehd for selv at supplere op, op til 40 pct. i form af national støtte eller ved overførsel af penge fra andre EU-ordninger. - Og det vil landene nok benytte sig af i det omfang, de har råd, forventede fødevareministeren. Hun gjorde det klart, at dansk landbrug vil møde stigende konkurrence fra de nye lande, især på mælk- og oksekød, og hun forudser et så stærkt pres på produktionsloftet for mælk, at det ikke vil være muligt at opretholde det nuværende mælkekvotepolitik frem til 2014. - Presset for reform vil være enormt. Hun erklærede sig tilfreds med, at der er fundet en ramme for EUs samlede landbrugsordninger frem til 2013. Overgangen til EU-vilkår og de store forandringer, det må forudses at medføre, ikke mindst i Polen med dets talløse små landbrug, vil blive lettet af særlig støtteordninger. Der er afsat 38 mia. kr. til landdistriktsudvikling og 166 mia. kr. til strukturstøtte over de første tre år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...