Jernbaner

Udviklingen igen med nærbane

Med den 29 kilometer lange nærbane mellem Lindholm og Skørping, der bliver indviet i dag, rykker Nordjylland op på niveau med andre egne af landet, når det gælder hurtig, nem og formodentlig også komfortabel tog-transport over korte afstande. Og sådan går udviklingen i ring. For ganske få år siden kunne det næsten ikke gå stærkt med at få nedlagt private togstrækninger med en lang række ganske små stationer, ofte bare trinbrætter. Men ligesom med rundkørsler og allétræer har udviklingen åbenbart været med nærbanen. Så indtil vinden - måske - vender igen: Til lykke med nærbanen. Blot ærgerligt, hvis den betyder, at nogle pludselig får sværere ved at få hverdagen til at gå op, fordi der til gengæld skæres ned på busruter.