Udviklingen uden om landsbyer

Udviklingen sker i Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:- Landsbyer bliver udsultet. Pengeinstitutter, posthuse, plejehjem, arbejdspladser med mere forsvinder, og nu kommer turen måske snart til skoler.

På årsmødet i Landsbyrådet kom formanden Knud Erik Sørensen, Geraa, med kritik af specielt lukningen af Plejehjemmet Tonnishave i Asaa.

- Seks mio. kr. spares. Det er ikke mange penge, der skal findes, når man tænker på, hvilken dårlig signalværdi, der er i den beslutning.

- 43 procent af kommunerne arbejder på en centralisering på skole-området, sagde han.

Knud Erik Sørensen frygter, at der også lukkes skoler i Brønderslev Kommune.

- Og det går meget ud over de byer, der i dag har skole, sagde han.

Knud Erik Sørensen mener, at udviklingen går uden om landsbyerne.

- Udviklingen sker i de tre hovedbyer Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund, og i den rækkefølge, bemærkede Knud Erik Sørensen.

- Halvdelen af kommunens befolkning bor i landdistrikterne, så de må også kunne få andel i udviklingen, mener han.

Knud Erik Sørensens udtalelser blev kraftigt imødegået af borgmester Lene Hansen (S).

Hun sagde, at landsbyerne prioriteres meget højt.

- Vi har flere tiltag, der er koncentreret omkring landsbyerne, oplyste hun.

Lene Hansen mener, at Landsbyrådet benytter lukningen af Tonnishave til at tegne et skævt billede af kommunen.

- Det var en nødvendig beslutning at lukke Tonnishave, sagde hun.

Lene Hansen sagde, at det nuværende byråd har besluttet, at der skal være en decentral skolestruktur.

- Jeg ved også, at de byrådsmedlemmer, der genopstiller, ikke har planer om at lukke skoler.

- Der sker ændringer af undervisningsformen, men det betyder ikke, at der skal lukkes skoler, sagde Lene Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.