Udenrigspolitik

Udviklingsbistand med praktisk håndelag

Landmand i Vendsyssel og rådgiver i Afrika og Østeuropa : Der er for få praktikere i bistandsarbejdet

BØRGLUM:"Hvad kan en fremmed djævel lære os?". Det var de korslagte armes attitude, der mødte Henrik Anker-Ladefoged i Malaysia. Den nordjyske bistandsrådgiver var teamleder på et dansk miljø-bistandsprojekt, og de lokale partnere var kinesiske svineproducenter, selvbevidste og aflukkede. Men da "den udsendte" afslørede sig som rigtig ekspert: selv landmand med et par tusinde svin i stalden derhjemme - afløstes mistroen af respekt og anerkendelse. Han kan godt følge kinesernes skepsis. - Der er for få praktikere og for mange teoretikere i dansk ulandsbistand, mener han. Han søger selv en kombination, for det øger i høj grad chancen for succes, mener han. I denne uge gik turen til Afrika, og i bagagen havde han sin mentale kedeldragt og gummistøvler. Henrik Anker-Ladefoged driver de store gårde Christiansdal og Eriksholm ved Børglum, en moderne svineproduktion med økologisk planteavl i en atmosfære af gammelt herregårdsmiljø. Samtidig er han partner i rådgivnings- og udviklingsselskabet Agro Business Development A/S, ABD, et ungt firma, etableret af tre erfarne folk fra det danske ulandsmiljø, som havde større ambitioner end den uforpligtende konsulentrolle. Den anden hovedpartner er Bjarne Larsen, Båring på Fyn. Firmaet medvirker ved udvikling af den private landbrugs- og fødevaresektor i Afrika, Fjernøsten og Østeuropa, både som rådgiver og som kommerciel partner/igangsætter. Den kommercielle del af Agro Business Development er især knyttet til projekter i Østeuropa. Et projekt for effektivisering af syv landbrugsbedrifter på tilsammen 3000 hektar i Litauen blev indledt sidste år. Arbejdet støttes af Fødevareministeriets øststøttesektion. - Vores opgave er at give landmændene en større indtjening, dels ved planteavlsrådgivning, hvor vi samarbejder med Køge-Ringsted Landboforening, dels ved at skaffe dem kreditmuligheder og bedre afsætningskanaler samt bedre input af hjælpestoffer. Vi satte et håndgribeligt mål: at øge overskuddet med 200 kr. pr. hektar eller 100.000 kr. mere pr. landmand. Det er mange penge i Litauen, men det lykkedes. Vi har bl.a. åbnet for salg af raps direkte til en dansk oliemølle udenom alle mellemhandlere, og ved at sætte nogle penge på spil i form af kreditfaciliteter. Vi har taget risikoen, og det har flyttet nogle mure, fortæller Henrik Anker-Ladefoged. Det er en projekttype, han ser stort perspektiv i. - Når man er inde på kommercielle vilkår, er chancen for, at projektet bliver vellykket, væsentligt større, for det er langt mere gensidigt forpligtende end en traditionel konsulentrolle. ABD har tilbudt fortsat at levere rådgivning til de litauiske landmænd, men mod brugerbetaling. - Og de har sagt ja. Det er en af de store sejre, for det har været en helt fremmed tanke for dem. Men skal man flytte hegnspæle i udviklingen, er det den private sektor, der skal gøre det. Der er ingen dynamik bygget ind i statsstyring. Nordjylland-Afrika I Tanzania, dansk ulandsbistands store samarbejdsland i Østafrika, rådgiver ABD på et landbrugsprojekt under Danidas Privat Sektor-program. Programmet bygger på samarbejde direkte mellem en virksomhed i Danmark og i et udviklings-land, og parterne her er en såkaldt kommerciel farm på 3000 hektar og en nordjysk landmand. Farmen har en typisk blandet produktion: bomuld, tobak, majs og sisal. Risikoen spredes, men farmeren bliver ikke rigtigt god til noget af det. Den danske landmand bistår i forbindelse med omlægning til og optimering af én enkelt produktion. I Uganda skal Henrik Anker-Ladefoged i denne uge indlede et fedekvægprojekt, der har et nordjysk team som partnere på dansk side, og i forvejen er rådgivningsfirmaet engageret i et kvægprojekt i Uganda med en fynsk kvægavler som partner. Projekter i klemme Privat Sektor-programmet er en god form for udviklingsbistand, mener Henrik Anker-Ladefoged, men han synes det på landbrugsområdet forvaltes uhensigtsmæssigt. - Når der kommer en anmodning om samarbejde fra en lokal partner, går den fra Danida til Dansk Industri eller Håndværksrådet, som så bliver anmodet om at finde en dansk partner. Men disse organisationer har ikke kontakterne på landbrugsområdet, og derfor kommer projekterne meget ofte til at lige stille. Danida vil helst undgå at involvere konsulentfirmaerne i PS-programmet, og det kan bestemt være et rimeligt sted at spare omkostninger. Men det er synd, når det får den konsekvens at nogle projekter, særligt på landbrugsområdet, ikke bliver til noget. Danske landmænd besidder en fremragende kombination af kompetencer i ledelse, arbejdstilrettelæggelse, styring, jordbrugs- og husdyrfaglig viden og praktisk håndelag. Men meget få har forstand på Afrika. Den erfaring har vi i ABD, og jeg oplever det som en styrke, at jeg selv har rødder i landbruget. Det giver en helt anden, praktisk betonet indfaldsvinkel til projekterne og et netværk, siger Henrik Anker-Ladefoged. - I landbruget vil de bedste rådgivere vel i reglen være landmænd, der selv har gjort det godt, bemærker han. Han understreger også praktisk erfaring som forudsætning for at undgå fejltagelser, siger han, og nævner miljøprojektet i Malaysia. Projektdokumentets løsninger mht. husdyrgødning var praktisk umulige. Kolossale mængder af halm skulle bæres ud og ind i smalle passager mellem staldene, og der var ikke taget høje for bortskaffelsen bagefter - et rent skrivebordsprojekt. I projektrådgivningen trækker ABD også på et netværk af landmænd fra andre lande som har erfaring i at dyrke under samme klimaforhold som i Afrika. Afdeling i Tanzania Lige nu har ABD projekter i Tanzania, Uganda og Litauen og er med i et såsædsprojekt i Vietnam. ABD er i færd med at etablere sig mere permanent i Østafrika, hvor firmaet netop har åbnet kontor i Tanzanias hovedstad Dar-es-Salaam, hvorfra man vil markedsføre sine landbrugsaktiviteter og desuden sælge regnskabsløsninger til små og mellemstore virksomheder. - Vi ser Tanzania som et stort kommende marked, nu hvor hele det sydlige Afrika er på hælene. Her er store ressourcer og plads nok, og vi ser allerede nu farmere fra Sydafrika og Zimbabwe flytte hertil, fortæller Henrik Anker-Ladefoged. Grundprincippet i dansk udviklingsbistand, fattigdomsorienteringen, bestrider han ingenlunde, men understreger, at den praktiske udformning afgør, om pengene virkelig skaber udvikling til gavn for de fattige. - Man skal helt klart se på forudsætningen for at dem, vi vil hjælpe, kan tage imod. Det gør ikke noget at give støtte til én, der er ved muffen, for så bliver der sat aktiviteter i sving, der skabes nye job, og nogle vil starte for sig selv på grundlag af de nye kompetencer, forklarer han.