Udviklingscenter mister erhvervsservice

Fra 1. januar 2009 vil tidligere erhvervschef i Sindal, nu erhvervskonsulent, Peer Ladehoff udelukkende virke fra Hjørring ErhvervsCenter lokaler i Hjørring.

Poul Christoffersen,
Sindals tidligere erhvervschef, nu erhvervskonsulent flytter fra nytår fra Sindal Udviklingscenter til Hjørring og llokalerne på 1. sal i centret opsiges sandsynligvis. Arkivfoto: Henrik Louis
Sindal 6. oktober 2008 20:32

Dermed er centraliseringen af kommunens erhvervsservice fuldført. Indtil årsskiftet har Peer Ladehoff stadig kontor på 1. sal i Sindal Udviklingscenter, der har lejet stationsbygningen. Centrets bestyrelsesformand Per Østergaard havde fredag endnu ikke fået besked om den endelige beslutning, men ifølge LET-udvalgets formand Knud Rødbro, Lokallisten vil erhvervscentret ikke længere benytte kontoret i Sindal. - Samtidig opfordres udviklingscentret til at opsige lejemålet på 1. sal hurtigst muligt. Jeg har fået oplyst, at der er et års opsigelse, og det koster 70.000 kr. om året, siger Knud Rødbro. Afklaringen af forholdene til Sindal Udviklingscenter var det sidste punkt før LET-udvalget kunne godkende resultatkontrakt 2009 med Hjørring Erhvervscenter. Fra Sindal Kommunes tid har der været givet kommunalt tilskud til Peer Ladehoff som erhvervschef og til drift af kontor. - Flytningen kan bringe Sindal Udviklingscenter i en knibe. Derfor er der afsat 52.000 kr. som mulig støtte til betaling af husleje, oplyser udvalgsformanden. Det beløb kommer dog ikke til udbetaling. - Jeg fik først at vide at der var et års varsel, men jeg har bagefter nærlæst kontrakten med DSB, og der er kun et halvt års varsel. Bestyrelsen holder snart et møde, hvor vi drøfter de nye vilkår. Vi har rigeligt med plads uden lokalerne ovenpå. Så enten siger vi 1. sal op eller også vil vi forsøge at få det lejet ud til iværksættere, udtaler Per Østergaard. Sindal Udviklingscenter blev for nogle år siden stiftet af det lokale erhvervsråd, handelsstandsforening, turistforening og landsbyråd for at området skulle stå stærkere i den forestående storkommune. - Det er kedeligt at erhvervsservicen forsvinder, men i og med erhvervsforeningen fortsat eksisterer vil vi fortsat have et ben i erhvervsservicen. Jeg er stadig optimistisk med centrets fremtid, nu hvor det er afklaret, at vi får næsten 400.000 kr. til turistinformationsdelen i centret, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...