EMNER

Udvisning af tømrer tages op politisk

København: Politikere fra flere partier i Folketinget kræver nu, at sagen om den udviste tømrer Mendim Shala skal behandles igen, oplyser Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB). Ifølge TIB har Lotte Bundsgaard (S), taget sagen op og skrevet til integrationsministeren, at udvisningen skal stilles i bero og sagen behandles på ny. Udmeldingen vækker glæde hos TIB’s bygningsgruppeformand, Peter Hougård Nielsen. - Vi har en dansk uddannet tømrer, som har fast arbejde og forsørger sig selv i Danmark. Arbejdsgiverne råber efter arbejdskraft, og vi kan ikke levere ledige svende. Mendim Shala er værdsat af sin mester som en god håndværker, arbejder under ordentlige forhold og betaler skat. Samtidig slås vi dagligt med illegal arbejdskraft, som undergraver overenskomster, arbejder på usikre pladser og konkurrerer på skattesnyd og momssvindel. Den sag må gå om, siger Peter Hougård Nielsen. /ritzau/

Forsiden