Udvisninger kostede dyrt

Tylstrup 1. maj 2007 06:00

SKOVSGÅRD: Fire gule kort, hvoraf et blev til rødt kort, var for meget for Skovsgård Boldklubs serie 3 hold i fodbold i kampen i Tylstrup. De sidste ti minutter spillede Skovsgård otte mod elleve, fortæller holdets træner Ulrik Overgaard. - Det var en er svær opgave at få noget til at fungere med kun otte mand på banen Det var ikke nemt denne gang at råbe holdet op til samme niveau, som ved de seneste kampe. Jeg mener, vi var godt forberedt, men efter få minutter kommer Tylstrup foran med 1-0, fortæller Ulrik Overgaard. Inden pausen øgede Tylstrup til 2-0. - Tylstrup er et ordinært hold, et hold der spiller med mange høje bolde og de bragte os besvær i første halvleg, fortæller træneren. - Vi forsøgte mange rokeringer, men intet hjalp, og med flere udvisninger var det svært, at få spillet til at fungere, siger Ulrik Overgaard. Det gik bedre i anden halvleg. Jens Frandsen spillede med stor rutine. Efter afdripling af Tylstrup-forsvaret scorede han med fladt, hårdt skud til 1-2. - Denne kamp går hurtig i glemmebogen. Den næste er et nyt lokalbrag i Skovsgård mod Fjerritslev, siger Ulrik Overgaard jk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...