Fodbold

UEFA blottet for indleven

Den melding, der kom 8.6. fra UEFA, tyder på, at de er fuldstændig blottet for sportslig indleven og respekt.

Nu er jeg ikke den helt store inkarnerede fodboldfans, men retfærdighed bør i denne sag ske fyldest. Lige siden kampen lørdag mellem Danmark og Sverige er der skrevet stolpe op og stolpe ned om netop de sidste minutter af kampen, hvor Chr. Poulsen (CP) måske ”stadig” af hvilken grund bankede et knytnæveslag i mellemgulvet på svenskeren Markus Rosenberg, men efter sigende, var det ikke uden grund, C.P. reagerede, men sportslig uacceptabelt. C.P. fik det røde kortm og der blev dømt straffe og disciplinærmidlet var 3 kampes karantæne. Havde der ikke kommet en tosset dansker, bosiddende i Sverige, ind på forbudt område - ”banen” - havde spillet kørt videre. Den afgørelse af UEFA har ikke noget med sport at gøre, men udelukkende et mellemværende mellem DBU ud UEFA og hvad der her dømmes, det får vi at se, når nu DBU har anket afgørelsen. At fratage fodboldholdet deres point er fuldstændigt horribelt og usportsligt. C.P. gjorde noget, der er bandlyst i sport - eller er det? Der må i sport ikke være forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager, da vi før at set magen til fadæs, og det var til Europamesterskaberne, hvor den franske topspiller Zinedine Zidane bankede et hovedstød i brystkassen på en modstander. Også her dømtes rødt kort og straffe og et disciplinærmiddel, og kampen gik videre, men samme uge blev Zidane udråbt til Europas bedste spiller.