Uefa-medlemmer bakker op om vinter-VM i 2022

De 54 medlemslande i Uefa har givet opbakning til, at VM i Qatar spilles om vinteren i stedet for sommeren.

19. september 2013 13:51 - Opdateret 19. september 2013 13:53

Uefa-medlemmer bakker op om vinter-VM i 2022

Det bliver umuligt at spille fodbold-VM om sommeren som normalt, når Qatar er vært i 2022.

Med op til 50 grader kan det ikke lade sig gøre, og derfor har de 54 medlemslande i det europæiske fodboldforbund (Uefa) bakket op om at rykke slutrunden til enten januar eller november og december.

Det fortæller vicepræsident for det internationale fodboldforbund (Fifa), Jim Boyce, efter et møde mellem Uefa og Fifa i kroatiske Dubrovnik.

- Det, som er kommet ud af det møde, vi har haft, er en forståelse for, at VM ikke kan spilles i Qatar om sommeren. Det var vi alle enige om, siger Boyce ifølge BBC.

Uefa er interesseret i januar, så det ikke går ud over Champions League, mens det engelske fodboldforbund (FA) som sådan ikke er glade for idéen, fordi Premier Leagues kampkalender skal laves radikalt om.

- Der er fortsat ni år til slutrunden, så nu skal Fifa sidde ned med alle relevante parter for at finde en løsning, der vil forstyrre mindst.

- Vi har rigeligt med tid, mener jeg, og forhåbentlig ender sporten som vinder, siger Boyce.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...