Uefa truer med at fratage Rusland point

Det europæiske fodboldforbund (Uefa) idømmer Rusland millionbøde og truer med at fratage landet point.

Uefa truer med at fratage Rusland point

Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har idømt Rusland en bøde på 890.000 kroner, og vil fratage landet seks point i den kommende EM-kvalifikation, hvis der opstår problemer igen, inden næste EM-kvalifikationsrunde er slut.

Sanktionen kommer efter, at russiske fans affyrede fyrværkeri under den første EM-kamp mod Tjekkiet, som russerne vandt 4-1.

Det meddeler Uefa ifølge AFP.

- Uefa's kontrol- og disciplinærudvalg har i dag besluttet at fratage det russiske fodboldforbund (RFS) seks point i den kommende kvalifikationsturnering til EM, skriver Uefa i et statement.

Dommen er dog betinget og træder først i kraft, hvis de russiske fodboldfans laver lignende ballade igen.

Prøveperioden løber indtil slutningen af den næste EM-kvalifikationsturnering, som udløber i 2015.

/ritzau/

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk