Uenige om grene

Flertal vil overdrage nøgler til borgerforeninger - og hente grenaffald

Skal den tidligere genbrugsplads i Flauenskjold være grenplads, skal den bemandes - og skal kommune fjerne grenaffaldet. Meningerne er delte i udvalget - byrådet skal træffe den endelige afgørelse i sagen. Arkivfoto: Hans Ravn

Skal den tidligere genbrugsplads i Flauenskjold være grenplads, skal den bemandes - og skal kommune fjerne grenaffaldet. Meningerne er delte i udvalget - byrådet skal træffe den endelige afgørelse i sagen. Arkivfoto: Hans Ravn

De lukkede genbrugspladser i Flauenskjold, Agersted og Klokkerholm skal fremover være lokale grenpladser, hvor borgerne kan aflevere grenaffald. Borgerforeningerne skal have nøglen til pladserne og stå for bemandingen - mens kommunen skal hente affaldet en til to gange årligt. Den løsning går et flertal i Miljø- og teknikudvalget i hvert fald ind for. Men den endelig afgørelse træffer byrådet. Udvalgsflertallet består af Mikael Klitgaard (V) og Hans Christian Holst (V) og Ole Andersen (SF). Hildo Rasmussen (S) mener ligeledes, at pladserne skal genopstå som grenpladser, men han ønsker, at AVV bemander dem. Vil ikke koste mere end 25.000 kr. Endelig mener Ole Bruun (S) ikke, at pladserne skal åbnes som grenpladser. Han fastholder Forsyningsudvalgets indstilling fra december, nemlig at man ikke ønsker, at de øvrige forbrugere i kommunen skal betale for bemanding af grenpladser og transport af grenaffald. Forsyningsudvalget advarede dengang om, at kommunal finansiering af grenpladser i de tre byer kan få landsbyer af tilsvarende størrelse i den øvrige del af kommunen til at kræve samme service. Forsyningsudvalget slog dengang til lyd for en privatfinansieret aftale mellem borgerforeningerne og AVV om drift af grenpladserne. - Lad nu borgerforeningerne får nøglerne til pladserne i Flauenskjold, Klokkerholm og Agersted - så flytter vi grenene en gang eller to om året. Det er begrænset hvad det koster, siger Mikael Klitgaard, der forventer, at regningen for at flytte grene beløber sig til mindre end 25.000 kroner. Andre kan også kræve grenplads - Jeg vil tro, det koster 10.000 kroner, og borgerforeningerne har dårligt råd til at flytte grenaffaldet selv. Men vi vil ikke ofre penge på at bemande pladserne. Mikael Klitgaard er bevidst om, at andre mindre byer kan gøre krav på en lokal grenplads, hvor kommunen henter grenaffaldet. - Men de har jo ingen pladser til rådighed, og det skal vi ikke til at investere i efter min vurdering. I de tre byer ligger der en ledige plads tilbage efter genbrugspladserne - og der er hegn omkring.

Breaking
Første danske OL-guld i Tokyo
Luk