Uenighed om at øge krav til landbruget

Risikerer skærpede krav for at sikre rent drikkevand

NORDJYLLAND:Gennem flere måneder har de nordjyske landmænd været i oprør over de miljøkrav, som et flertal i amtsrådet har fået igennem trods kraftige borgerlige protester. Men landmændene kan komme ud for, at der dukker yderligere krav op. Socialdemokratiet, SF og Det radikale Venstre har dannet det flertal, som har skærpet kravene, og SF vil arbejde for yderligere stramning med restriktioner for områder, der i fremtiden kan blive udlagt som drikkevandsressourcer. - Jeg tror, at vi i løbet af i år kan blive enige. Vi kan ikke vente på, at kortlægningen af områder med særlige grundvandsinteresser bliver færdig. Det sker først omkring 2011, siger SF-medlemmet af amtsrådet Thomas Krog. SFs ønsker vækker dog nogen betænkelighed hos den socialdemokratiske næstformand i amtets udvalg for teknik og miljø, Henrik Ringbæk Madsen: - Det drejer sig om meget store områder, og beslutter vi at stille krav skal det også kunne hodle i retten. Vi skal ikke risikere at blive underkendt af Naturklagenævnet, siger Henrik Ringbæk Madsen. Han understreger, at han er enig med SF i, at der skal gøres mere for også i fremtiden at sikre borgerne rent drikkevand: - Men samtidig mener jeg det er afgørende, at vi er ordentlige over for et erhverv - landbruget - der tjener penge hjem, siger Henrik Ringbæk Madsen. Landbruget er især utilfreds med de strengere krav til indholdet af nitrat i grundvandet. Amtets målsætning er et maksimum på 25 mg. pr. liter for områder, der er kortlagt som sårbare. I det øjeblik, et landbrug ønsker at udvide til over 250 dyreenheder, skal der laves en særlig miljøredegørelse, og her skal grænsen på de 25 mg nitrat pr. liter overholdes. Som det er nu, må der i områder, der ikke er kortlagt, højst være en udvaskning af nitrat på 50 mg pr. liter. - Jeg siger ikke, at grænsen for, hvor meget nitrat, der må udvakses fra rodzonen i områder, der endnu ikke er kortlagte, skal være 25 mg. nitrat pr. liter. Det er jo ikke al nitraten, der udledes fra rodzonen, der når ned til grundvandet. Jeg vil godt være med til at diskutere en grænse på måske 37,5 mg, siger Thomas Krog. I forbindelse med amtets regionplanlægning, der handler om udviklingen i landsdelen i de næste 12 år, mener Thomas Krog også, at det er vigtigt at se på, om erhvervsudvikling sker på bekostning af fremtidens drikkevand. Han kan nævne en række eksempler på, at erhvervsudvikling og boligbyggeri sker i områder, hvor der er særlige drikevandsinteresser. - Her er det andre stoffer end nitrat, der bekymrer. Men jeg synes det er skræmmende, at spørgsmålet om fremtidens drikkevand ikke har større betydning. F.eks. skal et område i Sønder Onsild i Hobro Kommune være erhvervsområde. I Brønderslev er der planer om en vognmandsvirksomhed på et areal med drikkevandsinteresser. Her har amtet dog klaget til Naturklagenævnet. Også i Nibe, Hadsund, Hjørring og Dronninglund er der planer om erhvervs- og byudvikling af områder, hvor der er drikkevandsinteresser. Det er efter min mening en gal udvikling, siger Thomas Krog.