Drab

Uenighed om drabssag

Retten skal afgøre, om man kan dømme alle fem sigtede for at have tævet og stukket en ung mand ihjel i Jomfru Ane Gade. Forsvarerne afviser, at det er muligt at anvende det såkaldte foreningsprincip.

Det er fortolkningen af det såkaldte foreningsprincip, der bliver afgørende for dommen i sagen mod de fem mænd, der er tiltalt for 7. april sidste år at have tævet og stukket 21-årige William Lennon Davies ihjel i Jomfru Ane Gade. Anklageren har i sin procedure anskueliggjort, at han mener, alle fem kan dømmes efter den hårdeste voldsparagraf. Den om vold med døden til følge, selv om det sandsynligvis kun er en enkelt eller få af de fem, der direkte har stukket den dræbte med knive eller glasskår. Omvendt mener de fem forsvarere, at det fortsat skal være bevist uden for enhver tvivl, hvem der gjorde hvad, for at der overhovedet kan dømmes i sagen. Anklager på den ene side og forsvarere på den anden dokumenterer begge deres udlægning af foreningsprincippet med henvisning til andre domme. Torsdag morgen skal advokat Gitte Juul Jensen forsvare sin klient, der er mistænkt for at være ham, der førte kniven mod den dræbte mellem 14 og 22 gange. Han har ikke villet udtale sig til retten. Udover de meget forskellige fortolkninger af foreningsprincippet er sagens største hurdle, at der er stor mangel på tekniske beviser men mange indicier og vidneforklaringer, der stritter i alle retninger. Helt afgørende for sagen er, at de afgørende mellem 30 og 60 sekunder, hvor overfaldet og drabet på William Lennon Davies finder sted, ikke har vidner, der kan beskrive forløbet præcist og ikke er optaget på de mange videokameraer ved værthusene i forlystelsesgaden.