Uenighed om test i folkeskolen

Ændring af folkeskoleloven og indførelse af nationale test skiller Socialdemokraterne og regeringen

KØBENHAVN: Det er stærkt bekymrende, hvis det brede forlig, der er omkring folkeskolen, er ved at blive brudt. Det siger formanden for Børne- og kulturchefforeningen Per B. Christensen. Parterne bag folkeskoleforliget mødtes torsdag morgen for at drøfte, hvordan fagligheden i folkeskolen kan styrkes efter den sidste Pisa-undersøgelse. - Efter Pisa-undersøgelsen er der al mulig grund til at finde hinanden i et nationalt kompromis. Det er nødvendigt, at der er et bredt ejerskab til folkeskolen både i Folketinget og blandt folkeskolens aktører. Folkeskolen er for vigtigt til at blive et konfliktfelt, siger han. Men Socialdemokraterne og regeringen kom ikke hinanden nærmere ved dagens møde. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fastholdt sit tidligere oplæg: At det er nødvendigt at indføre en nationaltest i folkeskolen, så der kan sættes ind med en målrettet undervisning over for de svage elever. Parterne mødes igen torsdag aften til videre drøftelser. Uddannelsesordfører Pernille Blach Hansen (S) er langt fra tilfreds med, at undervisningsministeren ikke ønsker at diskutere en samlet køreplan for folkeskolen. Hun mener ikke, at der findes én mirakelløsning - nationale test, der kan løse problemerne i folkeskolen. - Den køreplan vi havde bedt om for det videre arbejde, den har vi ikke fået. Vi har fået en meget løs tilkendegivelse af, at vi selvfølgelig skal diskutere yderligere emner, men det er vi ikke tilfredse med. Derfor er vi nødt til at tage udgangspunkt i det eneste, ministeren vil diskutere, og det er test. Men vi vil meget gerne diskutere, hvorfor man indfører nationale test, når finner ikke har test, og de ligger godt. Tyskerne har nationale test, og de ligger skidt i Pisa-undersøgelsen, siger hun. For Ulla Tørnæs derimod er nationale test et kardinalpunkt, og inspirationen kommer fra Norge, der har indført nationale test. - Vi har haft et møde, hvor vi har drøftet mit oplæg om ændring af folkeskoleloven. Vi har præciseret, at vi skal have indført test, så vi får identificeret de elever, der har problemer, så der kan sættes ind med en målrettet undervisning. Vi vil ikke fremover stå i den situation, at 17 pct. af eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse. Det kan vi ikke leve med. Vi er ikke blevet enige på mødet her, men jeg forventer, at vi mødes senere i dag og så håber jeg, at vi når længere, siger Ulla Tørnæs. Socialdemokraterne har stillet en række spørgsmål til ministeren, som skal drøftes på aftenens møde. De ønsker blandt andet at få belyst erfaringer med evaluering, it-test for 2. klasse og dokumentation for, om faglige test virker. Ulla Tørnæs afviser, at hun ikke ønsker at diskutere en bredere køreplan og henviser til, at OECDs opfølgningsrapport fra 2004 havde 35 konkrete anbefalinger, som har været drøftet siden marts. - At sige, at vi ikke diskuterer skoleledelse eller efteruddannelse af lærerne eller disciplin i skolen, mener jeg er en grov manipulering af, hvad der egentlig foregår i skoledebatten, siger hun, og hun har svært ved at forestille sig, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at sikre, at de svage elever i folkeskolen får den hjælp og undervisning, de har behov for. Regeringens udspil til en større faglighed i skolen er profiltest, som er en test, der skal udarbejdes i Undervisningsministeriet. Testen vil være baseret på den nyeste internationale viden om, hvordan man tilrettelægger test. Den væsentligste forskel er, at disse test afspejler de mål, som vi i fællesskab har opstillet for undervisningen i folkeskolen, siger ministeren. I dag bliver eleverne testet i skolen, men ifølge Ulla Tørnæs er de test relateret til et undervisningsmateriale, og derfor afspejler de blot en metode. - Men vi må vi bare konstatere, at de test virker ikke. 17 pct. kan ikke læse. Vi dumper i naturfag, vi klarer os lidt bedre i matematik, men vi må generelt konstatere, at den måde vi evaluerer på i dag, ikke er tilstrækkeligt målrettet med sikkerhed for, at eleverne når de mål, som vi har opstillet, siger hun. Ifølge Pernille Blach Hansen er det netop metoden og ikke målene, der skiller de to parter. /ritzau/