Ufaglærte indhenter løngab

Metalarbejder tjener nu gennem hele livet mere end sygeplejersken og læreren

Uddannelse 23. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Hvis man kun tænker på pengene, bliver det en dårligere og dårligere forretning at tage en lang uddannelse. Tidligere kunne man være sikker på at tjene mere end de ufaglærte i løbet af hele livet, hvis man nappede en lang eller mellemlang uddannelse. Og sådan er det også stadigvæk i nogle uddannelser - men kun med hiv og sving. For de ufaglærte og folk med en kort uddannelse får efterhånden næsten lige så meget i lønningssækken, som dem, der har brugt fire år på sygeplejeskolen eller fem-seks år til forelæsninger på universitetet, viser tal over livslønninger fra Det Økonomiske Råd. I visse tilfælde har de ufaglærte faktisk overhalet dem med en mellemlang uddannelse. For eksempel tjener en ufaglært metalarbejder næsten 11 millioner kroner i løbet af karrieren, hvorimod det kun bliver til knap 10,1 millioner kroner for en sygeplejerske og 10,7 millioner kroner for en folkeskolelærer. Begge uddannelser tager fire år. Det Økonomiske Råds beregninger viser for eksempel, at hvor en folkeskolelærers indkomst i 1988 var syv procent højere end en smeds, lå den 10 procent under i 1998. Og en studerende, der har taget en lang humanistisk uddannelse på universitetet på mindst fem år, tjener kun godt 300.000 kroner mere i løbet af hele arbejdslivet end en smed. Forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet mener, at de gode tider og konjunkturer op igennem 1990'erne især er kommet de lavest uddannede og lavest lønnede til gode. - Derudover er der generelt et efterslæb i det offentliges lønninger. Og da personer med mellemlange og lange uddannelser især bliver ansat her, bliver de ramt af, at den offentlige sektor har været langt mindre generøs med lønnen end den private sektor de seneste år, mener han. Sekretariatschef Peder Andersen fra Det Økonomiske Råd advarer dog de unge mod at lade være med at uddanne sig - bare fordi de næsten kan tjene lige så meget ved at undgå at slide på studiepladserne. For livskvaliteten er bedre for mange, der har en uddannelse, og ofte passer arbejdet i højere grad sammen med ens interesser, hvis man har taget en bestemt type uddannelse, forklarer han. Hvis man vil have flest kroner i tegnebogen i løbet af livet, skal man uddanne sig til læge eller økonom. Begge dele giver et sted mellem 19 og 20 millioner kroner i løbet af et helt liv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...