Ufaglærte mænd i farezonen: En kræftdiagnose kommer sjældent alene

Når man har kræft, er der større risiko for, at man også har andre alvorlige sygdomme. Især enlige, ufaglærte mænd i pensionsalderen kæmper oftere end andre med både kræft og en anden sygdom

Det er især enlige mænd med kort uddannelse, der er særligt udsatte for at have flere sygdomme samtidig, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse. Foto: Colourbox

Det er især enlige mænd med kort uddannelse, der er særligt udsatte for at have flere sygdomme samtidig, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse. Foto: Colourbox

HELE LANDET: Danskere, der på et tidspunkt i livet har fået en kræftdiagnose, har større sandsynlighed for også at lide af andre alvorlige sygdomme end resten af befolkningen.

Det er især enlige mænd med en kort uddannelse, der er særligt udsatte for at have flere sygdomme samtidig, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.

- Vi kan se, kræftoverlevere i gennemsnit har mere sygdom end baggrundsbefolkningen, og at især mandlige kræftoverlevere med en kort uddannelse, der lever alene, har komorbiditet (flere sygdomme samtidig). Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en social skævhed i helbred og livsstilssygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man forebygger og behandler, siger Hanna Hovaldt, der er ph.d. på Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitets Institut for Psykologi til Videnskab.dk

Hanna Hovaldt og kollgaer har for første gang nogen sinde lavet et øjebliksbillede af, hvor mange danskere der på et givent tidspunkt har overlevet en kræftsygdom, hvem de er, og hvordan deres helbred i øvrigt har det.

Øjebliksbilledet blev taget den 1. januar 2010, hvor Hanna Hovaldt og kollegerne samlede data om, hvor mange danskere der stadig var i live efter at have fået en kræftdiagnose mellem 1943 og 2010.

Samtidig undersøgte forskerne, om de overlevende patienter har fået andre diagnoser end kræft.

Stress giver ikke kræft, viser undersøgelse på danske kz-fanger

- Vi har taget et øjebliksbillede af kræftoverlevere i den danske befolkning. Nogle af dem fik diagnosen for 20-30 år siden, andre fik den en uge før optællingsdagen, nogle var helbredte, andre var stadig syge. Så det er en meget blandet gruppe, siger Hanna Hovaldt.

Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter tidligere forskning, som viser, at enlige ufaglærte mænd, som ikke længere er på arbejdsmarkedet, har et dårligere helbred og dør tidligere end resten af befolkningen.

Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Derfor er Svend Aage Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for selskabet Forum for Mænds Sundhed, ikke specielt overrasket over, at der er en overrepræsentation af komorbiditet blandt enlige, kortuddannede mænd.

- Den her undersøgelse sætter fokus på, at kræft kun er ét de her mænds problemer – blandt enlige mænd med kort eller ingen uddannelse er der også en større forekomst af ulykker, hjertekarsygdomme, selvmord, ja, alt

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan lavede forskere en kunstig vagina

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.