Ufattelig personhetz

SOHN:Det er helt ufatteligt, at borgetlige politikere kører en så usaglig hetz mod Ole Sohn (SF). OK, han har været medlem af kommunistpartiet, engang. Og hvad så? Det er 20 år siden, og meget har ændret sig siden. Hvis man går 20 år tilbage i mange politikeres liv, vil man sikkert finde ting de har fortrudt. (Jeg kunne nævne et par stykker der kun skal et par år tilbage). Sådan har jeg det også, og det har vel de fleste borgere. Det virker mere som en personlig hetz, og ikke noget politisk. Der må da være meget andet, de tidligere magthavere kunne klandre den nye regering for. Også uden noget så usagligt.